Køkkenfaglig underviser til ungdomsskolens praktiske læringsforløb

dato

I Ungdomsskolen har vi fokus på praktisk læring. Vi ved, at mange unge lærer bedre, når undervisningen kobles til praktiske problemstillinger, og når eleverne får lov til at skifte klasseværelset ud med et faglokale.

Derfor er vi på jagt efter dig, der kan trylle i et køkken og brænder for at give din faglighed videre til unge gennem praktiske forløb. På skolen har vi både et industrikøkken og et madkundskabslokale til undervisningen. Derudover ønsker vi at lave mere udendørs undervisning og koble noget af undervisningen til byens rum og til lokale erhvervsdrivende.

I Ungdomsskolen arbejder vi med alle typer unge. Derfor skal du som faglærer både kunne finde glæde ved at arbejde med unge, der allerede brænder for faget, og unge der er fremmede for faget, og hvor der er behov for en større pædagogisk indsats for at motivere og tænde ild i deres øjne.

Din undervisning vil blive en del et nyt juniormesterlære-tilbud og af vores heltidsundervisning, som er målrettet unge, der har brug for et andet skoletilbud end den almindelige folkeskole. Derudover vil du få en rolle i vores fritidsundervisning – både som underviser og koordinerende for andre køkkenfaglige undervisere. Endelig vil du skulle stå for undervisningsforløb i folkeskolen i vores åben-skole-samarbejde.

Da vi laver en opprioritering og øget satsning på de praktiske undervisningsforløb, vil du få god mulighed for at være med til at udvikle dette område sammen med andre faglærere.

Kendetegn ved vores arbejdsplads:

  • Høj faglighed som grundlag for vores professionelle tilgang til opgaverne
  • Stærke fællesskaber med glæde, smil og omsorg for hinanden
  • Tæt samarbejde i teamet, med ledelsen og på tværs af afdelingerne
  • Rummelighed og plads til nye initiativer
  • Høje ambitioner for de fysiske rammer, herunder vores faglokaler

Vi ønsker en ny medarbejder, der:
  • Har en køkkenfaglig baggrund og gerne et fagligt netværk, der kan understøtte læringsforløb og erhvervspraktikker. Hvis du kan undervise inden for andre fagområder, er det kun en styrke og noget vi gerne vil bakke op om.
  • Er idérig og kan omsætte en faglig erfaring til spændende og vedkommende læringsforløb
  • Indgår i et team med god energi og evne til at samarbejde både som person og med sin faglighed. En kerne i samarbejdet er at få de erhvervsfaglige forløb til at understøtte de unges læring i fx dansk og matematik.
  • Er klar til at stoppe op, reflektere og være med til i et pædagogisk fællesskab at søge andre veje at gå, hvis der er noget, der ikke fungerer for den unge.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstid. Arbejdstiden er primært i dagtimerne, men der vil i perioder også være lidt aften- og weekendarbejde.

Vi byder på kaffe
Ring til souschef Bjarke Ravn Gudbjerg på 41 86 81 81 og hør nærmere eller aftal et tidspunkt, hvor du kommer forbi til en kop kaffe og en uformel snak.

Se mere om Ungdomsskolen på vores hjemmeside HER.

Ansøgningsfrist: 19/6

Vi holder samtaler i uge 26.

Stillingen kan både være deltid og fuldtid.

Løn efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og tages referencer fra tidligere arbejdspladser.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Helsingør Ungdomsskole, Rasmus Knudsens Vej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1876c497-193c-4cf2-8bce-fe46132f68b6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet