BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores kollega gennem mange år går på velfortjent pension. Vi søger derfor en ny kompetent kollega til Sygedagpengeenheden i Jobcenter Helsingør. Stillingen er på 37 timer.
Jobcenter Helsingør er en stor og moderne virksomhed, hvor vi anvender medarbejdernes ressourcer bredt. Vi har stort fokus på vores sygedagpengeindsats. Vi er gode til det, og har fortsat ambitioner om at blive endnu bedre.
Arbejdsopgaverne vil være i den del af teamet, hvor borgerne har fået tilkendt et jobafklaringsforløb, og hvor fokus er at hjælpe den sygemeldte borger tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.
Teamets primære arbejdsopgaver er:
- Borgersamtaler – telefoniske og personlige
- Opfølgningen af sygedagpengemodtagere, som er tilkendt et jobafklaringsforløb
- Motiverer vores borgere til at vende tilbage til arbejdsmarkedet
- Råd og vejledning generelt
- Udarbejdelse af indstillinger til Rehabiliteringsteamet i forbindelse afklaring af evt. berettigelse til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension
Vi forventer, at du er uddannet Socialrådgiver/Socialformidler eller at du har anden relevant erfaring indenfor beskæftigelsesområdet.
Du bliver en del af et team og et Jobcenter med højt til loftet og et tæt kollegialt fællesskab, hvor omgangstonen i teamet er uformel og vi har det sjovt sammen – også selvom vi har rigtig travlt
Du skal være indstillet på at arbejde i et Jobcenter med et højt ambitionsniveau, hvor der forventes synlige resultater af din indsats. Du skal derfor forvente at blive målt på din indsats.
Det forventes at du er skarp på kommunikation, kan formulere dig klart og præcist skriftlig som mundtlig overfor borgere, arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere.
Vi tilbyder:
- Engagerede og kompetente kolleger, som giver rig mulighed for faglig sparring i hverdagen
- En arbejdsplads med fokus på udvikling
- Teamorganiseret hvor der er fokus på sparring og videndeling
- Et godt psykisk arbejdsmiljø og en uformel omgangsform
- Et udfordrende job med forventning om og mulighed for stor selvstændighed i opgaveudførelsen
- Åbenhed for nytænkning
- Godt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
- Ekstern supervision
- Flextid
- Mulighed for optil 2 hjemmearbejdsdage om ugen
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne aflønnes efter principperne i Ny løn.
Ansættelsesmyndigheden er Helsingør Kommune, Center for Job, Borgerservice og Teknologi.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Faglig konsulent Martin Enggaard på tlf. nr.: 49 28 31 94/e-mail: mep25@helsingor.dk, eller Områdeleder Jan Henriksen på tlf. nr.: 2531 2916/ e-mail jhe25@helsingor.dk,
Ansøgningsfrist
Torsdag den 22. august 2024
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 28. august 2024.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Job, Borgerservice og Teknologi, Birkedalsvej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087833