BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som FVU-OBU konsulent i LOF Øresund er det dig der binder trådene sammen. Og der er mange tråde at holde styr på, for vi underviser på flere forskellige undervisningssteder lokalt, og samarbejder med en lang række samarbejdspartnere. Vores undervisere arbejder selvstændigt og med faglig stolthed, og som konsulent skal du være med til at skabe de bedste rammer for deres arbejde. Konsulenten spiller en vigtig rolle for, at det hele fungerer.
Der er tale om et varieret job, hvor du vil få brug for mange forskellige kompetencer, når du skal skemaplanlægge, holde dig opdateret om fagområdet, stå for lærermøder og sammen med vores administrative medarbejder på området sørge for at administrationen fungerer. I samarbejde med skoleleder og undervisere vil du arbejde for at området styrkes og udvikles. Dine evner til at samarbejde og til at skabe overblik, vil være helt centrale. Du skal samtidig kunne dokumentere stærke administrative kompetencer.
Du vil få en central rolle i at planlægge og skabe rammerne for undervisningen, sikre kontakten og den gode dialog med vores samarbejdspartnere og følge udviklingen, så vi til stadighed leverer en fagligt kvalificeret undervisning, der lever op til retningslinjer på området.
Om dig
- Du har erfaring med FVU/OBU-området
- Du forstår at samarbejde og har et godt overblik
- Du kan dokumentere stærke administrative kompetencer
Om opgaverne
- Skemaplanlægning, tilrettelæggelse og koordinering af undervisningen
- Tilrettelæggelse og gennemførelse af trinprøver
- Dialog og sparring med vores ca. 10 FVU- og OBU-undervisere, herunder afholdelse af lærermøder
- Kontakt til samarbejdspartnere
- Holde dig opdateret om regler og retningslinjer.
- Sikre en velfungerende og smidig administration i samarbejde med administrativ medarbejder
- Sikre udviklingen af området i samarbejde med skoleleder
Om arbejdsvilkårene
- Et varieret job med et selvstændigt ansvarsområde
- Fleksibilitet i arbejdstid
- En arbejdsplads på LOF’s kontorer centralt i Helsingør og Hillerød
- Et dynamisk arbejdsmiljø med 10 engagerede kolleger på kontoret
- Et job på 32 timer ugentligt
- Løn efter erfaring og gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
LOF ØRESUND, Stengade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016918