Læringskonsulent til styrkelse af dansk og læsning - Bliv en del af at udvikle skolerne i Helsingør!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for børns sprog og læseudvikling og udvikling af danskfaget og didaktikken i faget, og har du praksiskompetencer med udvikling af undervisningen i dansk og læsning, så har vi en stilling ledig som læringskonsulent.

Staben for Læring og Fritid i Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt søger en ny kollega, der skal være med til at udvikle vores skoler, så der er deltagelsesmuligheder for alle børn på den lokale skole. Du har din faglighed indenfor dansk og læsning, er stærk på pædagogik og didaktik og kan gå ind og understøtte både faglige vejledere og den faglige ledelse på vores skoler.

Vi er ambitiøse på elevernes vegne og står på, at stærke læsekundskaber er væsentlige for børnenes læring i alle fag.

Vi søger en ny kollega som dansk- og læsekonsulent med ansvar for kommunens fællessamling af bl.a. klassesæt til udlån på skolerne.

Du kommer i tæt samspil med dine øvrige kollegaer til at arbejde sammen med skolerne om udviklingen af vores skoler. Vi har netop igangsat en større Masterplan for skoleområdet med henblik på at styrke almenområdet, så flere børn kan gå i skole på den lokale skole.

Konsulentopgaven omfatter blandt andet:

  • At udvikle undervisningen i dansk og læsning og arbejde tæt sammen med skolernes vejledere om opgaven. I perioder vil du i flere dage om ugen være tilknyttet én skole med henblik på at understøtte et fagligt løft i tæt samarbejde med matematikkonsulenten.
  • At facilitere og udvikle kommunens netværk og bibringe den nyeste viden og forskning
  • At tilrettelægge og facilitere processer, workshops, temadage og fagteam-samarbejder på vores skoler og dagtilbud
  • Bidrage til den varierede skoledag og udviklingen af den praksisfaglige skole gennem udvikling af nye læringsformer og læringsforløb
  • At drive kommunes fællessamling med de tilhørende opgaver, herunder have ansvaret for samarbejdet med skolernes pædagogiske læringscentre ift deres biblioteksfunktioner og bøger

Vi søger en kollega, som
  • er et fagligt fyrtårn inden for læsning
  • har undervisningserfaring og vejledningserfaring som læsevejleder på grundskoleniveau
  • kan træde ind i det faglige ledelsesrum på skolerne og finde vejen sammen med skolens ledere og vejledere
  • kan skabe følgeskab
  • har en analytisk tilgang til opgaverne
  • har viden om og interesse for børne- og ungelitteratur, og hvordan man motiverer børn og unge til at læse
  • er en god samarbejdspartner og befinder sig godt på alle niveauer i organisationen
  • er en dygtig projektleder og facilitator
  • har viden om og gerne erfaring med at arbejde med aktionslæring

Vi tilbyder:
  • Et stærkt og fagligt arbejdsfællesskab
  • Stor frihed og selvtilrettelæggelse i opgavevaretagelsen
  • Mulighed for at teste og afprøve ideer og skæve indfald
  • En rar og indbydende arbejdsplads
Du har en udgående funktion fra Staben for Læring og Fritid, hvor der er et fagligt fællesskab med en kreds af konsulenter for dagtilbud og skole. Derudover vil du arbejde i kommunens Fællessamling.

Stillingen er en fuldtidsstilling med start d. 1. oktober 2024. Løn efter gældende overenskomst.

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag d. 22. august.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig leder af skoleområdet Lene Tetzlaff-Petersen på 2531 2782 eller ltp08@helsingor.dk

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center fra Dagtilbud og Skoler, Birkedalsvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072558

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet