Nærværende leder til Hjemmeplejeenhed 1

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fælles lederskab for et godt arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet

Samledelse af en hjemmeplejeenhed i stærk udvikling – lyder det som noget for dig? Brænder du for at styrke det tværfaglige samarbejde og sikre den rette kompetence til opgaven i hvert enkelt borgerforløb?

Vi søger netop nu en distriktsleder til Team 1-B, der dækker området omkring Helsingør bymidte. Du bliver en del af en tæt samarbejdende ledergruppe med to andre distriktsledere og enhedens hjemmeplejeleder.

Hvem er vi?
Hjemmeplejeenhed 1 er én ud af kommunens tre hjemmeplejeenheder. Enheden er opbygget af tre tværfaglige teams, der samarbejder tæt om borgerforløbene på tværs af hele døgnet. Vi leverer indsatser til ca. 650 borgere og har ansat i alt ca. 150 sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere. Vi holder til i nye lokaler på Sundtoldvej i centrum af Helsingør.

Som distriktsleder har du ledelse af et tværfagligt team og er desuden sammen med dine to lederkolleger ansvarlig for samledelsen af alle aspekter af enhedens samlede drift. Sammen løser I ledelsesopgaver helt tæt på borgere og medarbejdere i de enkelte teams. I sidder i førersædet for en udviklingsproces, hvor vi fortsat optimerer planlægningen markant, styrker fagligheden og borgerperspektivet i arbejdet samt sikrer et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
En del af vores mål er nået, mens andre er i sigte. Derfor skal du kunne fastholde det langsigtede strategiske perspektiv i en hverdag, der ofte kalder på hurtige beslutninger.

Vores tilbud til dig
Arbejdet som distriktsleder er både spændende og udfordrende. Opgaven er at sikre en stabil og velfungerende drift med blik for forbedringer og smarte arbejdsgange. Du får frihed og et stort handlerum til at tilrettelægge din ledelsesopgave, så du kan nå målene for trivsel, faglighed og økonomi.
Ingen kan alt, og du bliver hjulpet godt på vej af dine kollegaer og din leder.

Du får en lederuddannelse, hvis du ikke er begyndt eller ikke er færdig endnu.
Du får personaleansvar for ca. 35 medarbejdere (SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker og ufaglærte), herunder medarbejderne i nattevagten.
Du er som leder i tæt dialog med borgere og pårørende, når der i hverdagen er behov for det. Vi ved, at vi må lytte for at lære – derfor arbejder vi bl.a. med at udvikle åbne borgermøder om hjemmepleje.
Hjemmeplejeenhed 1 har et samlet budget på ca. 60 mio. kr., så der er brug for tæt budgetstyring. Vi står klar til at lære dig alt, hvad du behøver at vide.

Dit ansvar og vores forventninger til dig
Som distriktsleder er du i hverdagen i tæt samarbejde med enhedens engagerede, fagligt nysgerrige og kompetente medarbejdere.

Du

  • kan trives i og evne at være nærværende leder for en medarbejdergruppe, der dækker dag, aften og weekender
  • kan bidrage til at holde kursen for den faglige og organisatoriske udvikling af Hjemmeplejen. Det foregår i tæt samarbejde og koordinering med de øvrige ledere og i tæt dialog og samarbejde med medarbejderne
  • får ansvar for at sikre faglig kvalitet i borgerforløbene – og du evner at balancere dette med overholdelse af budgetter og økonomisk optimering
  • samarbejder med hjemmeplejeleder, øvrige ledere og de centrale aktører i kommunen om at forstå, oversætte og implementere kommunens politikker og strategier, så de når helt ud i yderste led – til gavn for borgere, pårørende og medarbejdere
  • har eller har lyst til lederuddannelse på min. diplomniveau
  • har ledererfaring med personaleansvar og økonomisk medansvar. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en kommune eller anden politisk styret organisation og har et bredt kendskab til samarbejdsstukturerne i sundhedsvæsnet.
Herudover forventer vi, at du
  • er uddannet sygeplejerske (evt. anden relevant uddannelse)
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner, hvor du bruger din relationelle indsigt og kommunikation til at skabe mening og retning for medarbejderne
  • har en delegerende, inddragende og anerkendende ledelsesstil med høj grad af tillid til dine medarbejdere og kolleger
  • ser vigtigheden af et godt arbejdsmiljø og evner at gå forrest med din egen adfærd
  • tør tage svære beslutninger og har gennemslagskraft, når det gælder
  • evner at afbalancere drift og udvikling med et stærkt afsæt i dagligdagen og i data
  • trives med en foranderlig og til tider travl hverdag, hvor du skal være klar til at sadle om og finde nye veje i samarbejde med lederkollegaer og medarbejdere

Hjemmeplejeenhed 1
Hjemmeplejeenheden er organiseret, så den stort set kan varetage alle driftsmæssige opgaver. Flere medarbejdere har et særligt ansvarsområde fx som forflytningsvejleder, sårsygeplejerske eller kvalitets- og udviklingssygeplejerske. Endvidere er der ansat medarbejdere i enheden, der varetager opgaver i relation til rute- og vagtplanlægning.

Se vores korte film om jobbet som distriktsleder:
https://www.dreambroker.com/channel/e1e7hqa4/rc15s1pd?lang=da

Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til ringe til hjemmeplejeleder Anne E. Ronne på tlf. 51 29 09 34.

Ansøgnings- og ansættelsesproces
Der er ansøgningsfrist den 18. marts 2024.

Stillingen ønskes besat den 1. maj 2024.

1. samtaler afholdes den 20. marts og 2. samtaler afholdes den 22. marts.

Vi anvender analyse af lederprofiler i rekrutteringsprocessen, hvilket betyder, at hvis du går videre til 2. samtale, vil der være brug for, at du afsætter tid til at besvare et spørgeskema umiddelbart efter 1. samtale. Gennemgang af testresultater vil ske online med ekstern konsulent den 21. marts.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen, Sundtoldvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003958

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet