Helsingør er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tyveri fra varebil, Helsingør
Mellem mandag klokken 17.30 og tirsdag klokken 05.30 tiltvang en ukendt gerningsperson sig adgang til en varebil, som holdt parkeret på Sct. Anna Gade. Gerningspersonen udborede låsen på bagdøren og stjal derefter håndværktøj fra bilen.Airbag stjålet fra personbil, Virum
En ukendt gerningsperson tiltvang sig mellem midnat og klokken 08.00 adgang til en personbil, som holdt parkeret på Birkevej. Fra bilen blev der stjålet en airbag.Færdselsuheld, Kvistgård
På Helsingørmotorvejen i norgående retning skete der klokken 09.40 et solofærdselsuheld. En 60-årig mandlig bilist blev i den forbindelse teknisk fastklemt og måtte have hjælp til at komme ud af bilen. Han blev efterfølgende kørt med ambulance til hospitalet for behandling af sine skader. Grundet færdselsuheldets placering blev 1. vognbane samt afkørslen til Kvistgård afspærret, mens der blev ryddet op efter uheldet.Spritdispenser på skole antændt, Ølstykke
Klokken 11.50 indløb der anmeldelse om, at der var blevet sat ild til en spritdispenser på Søhøjskolen. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden i mellemtiden var blevet slukket af en medarbejder på skolen. En skoleelev blev efterfølgende sigtet for forholdet, og der blev taget kontakt til elevens forældre samt de sociale myndigheder.Hærværk i form af graffiti, Hillerød
Klokken 12.57 blev det anmeldt, at der var malet med graffiti flere steder i ved en boligforening på Fredskovhellet, herunder i en kælderskakt og på flere containere. Hærværket skulle være sket mellem lørdag klokken 08.00 og tirsdag klokken 08.00.Hærværk på køretøjer, Kokkedal
Mellem mandag den 8. marts og tirsdag klokken 13.00 udøvede ukendte gerningspersoner hærværk på flere køretøjer, som stod parkeret på en parkeringsplads på Broengen. Flere slanger var skåret over på en varebil, så der stod hydraulikolie ud, mens bagdækkene på to andre biler var skåret op. Ligeledes var dækkene på en flyttelift også blev ødelagt, formentlig med en skruetrækker.Tyveri fra personbil, Virum
Klokken 13.29 blev det anmeldt, at al elektronik, herunder gps og radio, var blevet stjålet fra en bil, som holdt parkeret på Furesøvej mellem mandag klokken 18.30 og tirsdag klokken 07.45.Mistænkeligt forhold, Kgs. Lyngby
På vegne af en 10-årig pige blev det klokken 13.48 anmeldt, at en mandlig bilist forud for anmeldelsen havde henvendt sig til pigen på Snerlevej. Her havde han spurgt, om hun ville hoppe ind i bilen og vise ham vej. Pigen blev utryg og løb derfor fra stedet.
Bilisten beskrives som: mand, 40-50 år, brun i huden, hår på hovedet og iført et blåt mundbind.
I bilen befandt sig endnu en person, som ikke kan beskrives.
Nordsjællands Politi hører gerne fra føreren af bilen med henblik på at fastslå årsagen til mandens henvendelse.
Muligt indbrudsforsøg, Kgs. Lyngby
Klokken 13.59 blev det anmeldt fra en lejlighed på Lyngvej, at en fremmed kvinde imellem klokken 12.30 og 12.45 havde ringet på døren og påstået at komme fra hjemmeplejen, men da beboeren ikke får besøg af hjemmeplejen, havde beboeren anmodet om at se noget legitimation, hvilket den fremmede kvinde ikke kunne fremvise, hvorefter hun forlod stedet.
Den fremmede kvinde beskrives som: Kvinde, 45-46 år, spinkel af bygning, hvid i huden, med rødt kort hår. Talte dansk.
Tyveri fra varebil, Hørsholm
Klokken 15.04 indløb der anmeldelse om, at der fra en varebil, som holdt parkeret på Stolbergsvej mellem mandag klokken 20.00 og tirsdag klokken 08.00 var blevet stjålet elektrisk værktøj og håndværktøj.Eftersættelse af ulovlig knallert, Slangerup
Klokken 15.45 eftersatte en patruljevogn kortvarigt to unge mænd på en knallert på Kirkestræde, idet knallerten ikke var forsynet med nummerplade, og den ene af de unge mænd ikke bar styrthjelm. I forbindelse med eftersættelsen bremsede føreren af knallerten ned på Kirkstræde, hvor han mistede herredømmet over knallerten, og kørte ind i en hæk og væltede. Der skete ikke umiddelbart nogen personskade i forbindelse med faldet. Knallerten blev efterfølgende målt til at kunne køre mere end det lovlige, og de to unge mænd, en 15-årig fra Slangerup og en 15-årig fra Lynge, blev sigtet for de forhold, der gjorde sig gældende omkring knallertens konstruktive ændringer, den manglende nummerplade og styrthjelm samt diverse forseelser i forbindelse med forsøget på at køre fra patruljevognen.Lovgivning om euforiserende stoffer, Vangede
Klokken 17.40 blev en 18-årig mand fra Gentofte truffet af en patrulje ved Vangede Station og sigtet for at have været i besiddelse af en moderat mængde hash.
En 19-årig mand fra Søborg blev i samme ombæring sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han nægtede at efterkomme politiets anvisninger, da han blev bedt om at følge med, ligesom han nægtede at identificere sig. I stedet løb han midt ud på en nærliggende vej videre ind i en have, videre ud på vejen foran en bil, og efterfølgende ind i to andre haver, førend politiet fik kontakt til ham.
Forsøg på tyveri af taske, Holte
Klokken 18.55 anmeldte en 72-årig kvinde fra Nærum, at hendes taske var blevet forsøgt stjålet tirsdag klokken 15.40. Her havde hun stået ved et busstoppested på Holte Station, og da bussen ankom, havde en lille og spinkel dreng løbet frem og forsøgt at vriste kvindens taske fra hende, men dette lykkedes dog ikke, hvorefter han stak af.
Kvinden havde på fornemmelsen, at en yngre kvinde, der befandt sig i busstoppestedet på samme tid, var i ledtog med den lille og spinkle dreng, og hun beskrives af anmelder som:
Kvinde, afrikansk af udseende, 17-18 år, 160 cm, kraftig af bygning, sort i huden, med langt sort hår, der var sat op i en meget stor knold. Talte engelsk. Var iført en hvid jakke.
Tyveri fra varebil, Helsinge
Klokken 20.00 blev det anmeldt, at der var blevet stjålet lidt kontanter samt fem Lotto-kuponer fra en varebil, der havde holdt parkeret ved Ree Golf Høbjerg imellem klokken 12.00 og 17.15.
Mistænkeligt forhold var øvelse, Ølsted
Klokken 20.18 anmeldte en borger, at der blev affyret nødblus af ude fra Roskilde Fjord, hvorfor anmelderen ringede 114. Politiet kontaktede derefter Forsvaret, der oplyste, at der foregik en øvelse.
Stor ros til anmelderen for at reagere på forholdet.
Lovgivning om euforiserende stoffer, Gentofte
Klokken 20.24 blev en henholdsvis 21-årig mand fra København og en 20-årig mand fra Hellerup visiteret nær Kildeskovhallen og i forlængelse af dette blev de begge sigtet for at have en mindre mængde hash på sig.
Tyveri, Kgs. Lyngby
Klokken 20.45 blev det anmeldt fra Super-Brugsen, at en mand godt 10 minutter forinden havde lavet et såkaldt kassedyk, hvorfra han havde fået fat i en mindre mængde kontanter, inden han løb fra stedet.
Gerningspersonen beskrives som: Mand, cirka 25 år, cirka 185 cm høj, lys i huden.
Spirituskørsel, Ølstykke
Klokken 00.20 blev en 19-årig mandlig bilist fra Ølstykke standset og kontrolleret på Sperrestrupvej ved Sørisvej. Her fik han alkometeret blæst op over det tilladte, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og transporteret med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.
Lovgivning om euforiserende stoffer, Snekkersten
Klokken 00.49 bankede en patrulje på ruden på en bil med to mænd i, der holdt parkeret på grusparkeringspladsen ved siden af Beredskabsstyrelsens bygning på Strandvejen. Ud af bilen kom der en lugt af cannabis, og den ene sad med en tændt joint i hånden, hvorfor de to mænd i bilen, en 30-årig mand fra København og en 30-årig mand fra Espergærde, blev visiteret og sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash.
Indbrud på skoler, Espergærde
Klokken 00.59 anmeldte en vægter fra et alarmselskab, at alarmen på Tibberup Skole var gået kort forinden, og vægteren stod nu på skolen og kunne konstatere, at en rude ind til skolens bibliotek var blevet smadret. Om der var sket indstigning, og om der eventuelt var blevet stjålet noget, kunne ikke konkluderes på anmeldelsestidspunktet.
Klokken 01.27 blev der ligeledes anmeldt et indbrud på en skole i Espergærde, denne gang på Grydemose Skole, hvor der var var blevet smadret ruder ind til musiklokalet, ligesom en eller flere ukendte gerningspersoner havde været indenfor på skolen. Også her var det ikke muligt på anmeldelsestidspunktet at konstatere, hvad der eventuelt var blevet stjålet.
Mistænkeligt forhold, Fredensborg
Klokken 02.04 anmeldte en borger, at han kunne høre noget, der lød som en motorsav mod noget metal, og at lyden formentlig kom fra stationen. Anmelderen mistænkte, at der var noget, der var ved at blive brudt op, og flere patruljer blev sendt til området, hvor det dog kunne konstateres, at der var tale om et legalt forhold.
Alligevel skal der lyde stor ros til anmelderen for at reagere på forholdet.
Foruden det mulige indbrudsforsøg fra Kgs. Lyngby beskrevet ovenover i uddraget af døgnrapporten er der ikke blevet anmeldt nogle indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds den 16.-17. marts 2021