Helsingør er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Uenighed om parkeringsafgift, Kokkedal
Klokken 11.08 anmeldte en p-vagt, at han søndag klokken 11.00 for var blevet slået fire-fem gange på armen samt skubbet en kvinde, der netop var blevet tildelt en p-afgift foran Netto på Højengen.Anmeldelsen hidrører en hændelse, der også blev beskrevet på uddraget af døgnrapporten i mandags (se nedenfor), og der er altså divergerende holdninger hos parterne om, hvad der er foregået.
Uenighed om parkeringsafgift, Kokkedal (fra uddraget af døgnrapporten udsendt mandag den 26. oktober)
Søndag eftermiddag klokken 13.41 fik politiet en anmeldelse om, at en 45-årig kvinde fra Kokkedal var blevet skubbet og slået på armen af en parkeringsvagt. Episoden fandt i følge anmeldelsen sted, da kvinden og vagten kom op at diskutere, hvor længe kvinden havde været væk fra sin bil i forbindelse med udstedelse af en parkeringsafgift klokken 11.00 ved Netto på Højengen. Parkeringsvagten beskrives som en mand med mellemøstligt udseende, 20-25 år, 170-172 cm, almindelig af bygning med sort hår, der var kort i siderne og længere på toppen. Han var iført sort jakke og sorte bukser med hvid stribe i siden.
Lovgivning om euforiserende stoffer, Hillerød
Klokken 11.45 blev en 22-årig mand fra Fredensborg truffet siddende i en bil på Godthåbsvej. Manden virkede nervøs over politiets tilstedeværelse, og ved en efterfølgende visitation af manden blev der da også fundet en mindre mængde hash fordelt i små poser, hvorfor han blev sigtet for dette.Kørsel uden førerret i påvirket tilstand, Kgs. Lyngby
Klokken 11.56 blev en 42-årig mandlig bilist fra Sydvestsjælland standset og kontrolleret på Helsingør Motorvejen i sydgående retning. Her viste det sig, at han sad bag rattet, selvom hans førerret var administrativt inddraget, ligesom han fik narkometeret til at slå ud for cannabis. Manden blev derfor sigtet for begge forhold, og en blodprøve skal nu fastslå den eventuelle grad af påvirkning. Da det ikke var første gang, at manden var blevet standset for en lignende forseelse, blev bilen desuden beslaglagt med henblik på konfiskation.Indbrud i restaurant, Dyssegård
Klokken 13.10 blev det anmeldt fra Sushi2500, at der i mellem mandag aften og tirsdag formiddag havde været indbrud i restauranten. Her var der blandt andet blevet stjålet diverse drikkevarer, chilisovs, en skraldespand samt to køkkenknive.Tyveri fra varebil, Stenløse
Klokken 13.16 blev det anmeldt, at der imellem mandag klokken 19.15 og tirsdag klokken 07.30 var blevet stjålet værktøj fra en aflåst varebil, der havde holdt på Tokevej. Gerningspersonerne var kommet ind i varebilen ved at klippe hul i sidedøren over håndtaget.Butikstyveri, Kokkedal
Klokken 15.07 anmeldte personalet fra Føtex, at de havde pågrebet tre butikstyve, der blandt andet havde forsøgt at stjæle make-up. Da de tre var under 18 år gamle, blev en patrulje sendt til stedet, hvor tre 13-årige piger fra lokalområdet blev antruffet. På grund af deres alder blev de relevante voksne samt de sociale myndigheder orienteret om sagen.Butikstyveri, Hillerød
Klokken 15.34 blev det anmeldt fra BR i Slotsarkaderne, at de havde pågrebet en mandlig butikstyv. Da butikstyven var over 18 år gammel og dansk statsborger, kunne butikstyveriet i princippet anmeldes online, men da manden samtidig var udadreagerende, blev en patrulje sendt til stedet, hvor en 29-årig mand fra Virum blev sigtet for butikstyveri.Butikstyveri, Helsingør
Klokken 18.45 blev det anmeldt, at to kvinder var blevet standset på Stürups Plads, da de havde stjålet tøj for et større beløb fra H&M. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf de to kvinder, en 19-årig og en 20-årig og begge fra Helsingør, som blev sigtet for butikstyveri.Ild i tøj på skole, Jægerspris
Klokken 19.31 indløb der anmeldelse om, at der var ild i noget tøj, i Jægerspris Skoles idrætshal. En patrulje kørte til stedet, hvor de kunne konstatere, at der var ild til en t-shirt, som lå på gulvet i idrætshallen. Ildet havde ikke spredt sig og blev hurtigt slukket.Nordsjællands Politi arbejder ud fra en formodning om, at ilden var påsat, og det skal nu blandt andet undersøges, om overvågning fra stedet viser noget af interesse for sagen.
Hærværk, Snekkersten
Klokken 19.45 indløb der anmeldelse om, at fire unge drenge befandt sig på Klyveren, hvor de gik rundt og kastede med sten på dørene ved et hus, og den mandlige beboer på stedet var bekymret for, om ruderne i døren ville blive smadret.Kort efter ringede beboeren igen og oplyste, at ruden i hoveddøren nu var blevet smadret med et bat eller en hammer. Der blev derfor oprettet en sag om hærværk, og der skal nu blandt andet kigges overvågningsmateriale fra stedet igennem.
Gerningspersonerne beskrives som: drenge, 13-16 år, ikke etnisk danske af udseende.
Narkokørsel, Hillerød
En 54-årig mandlig bilist fra Hillerød blev klokken 20.35 standset af en patrulje på P. Mogensensvej. Her viste et narkometer, at han formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Han blev derudover også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, idet han var frakendt førerretten.Manden blev efterfølgende kørt til hospitalet, hvor en blodprøve blev udtaget med henblik på at fastslå de præcise omstændigheder omkring mandens eventuelle narkopåvirkning.
Spirituskørsel, Kgs. Lyngby
På Helsingørmotorvejen standsede en patrulje klokken 21.20 en 70-årig mandlig bilist fra Taastrup. Her viste et alkometer, at han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.Der venter nu svar fra en blodprøve, som skal fastslå manden eventuelle præcise promille.
Kvinde civilt anholdt efter indbrud, Hillerød
Klokken 22.48 indløb der anmeldelse om, at en 48-årig mandlig beboer på Skansevej havde opdaget en kvinde, som var brudt ind i et anneks på hans grund, hvorfra hun havde stjålet et større antal genstande, herunder designerpynt, en højtaler, tasker og en tablet. Beboeren konfronterede kvinden med indbruddet og fik tilbageholdt hende, da hun prøvede at flygte fra stedet.Patruljer kørte til stedet, hvor de traf beboeren og kvinden, en 46-årig fra Hillerød. Hun blev straks anholdt og sigtet for indbruddet.
Anmeldelse om noget, der lød som skud, Gilleleje
Ifølge flere anmeldelser, som indløb omkring klokken 23.30, havde der netop lydt et højt brag fra en bil, som kom kørende ad Parkvej ved Idrætsvej. Da det ikke umiddelbart kunne udelukkes, at der var tale om lyden af skud, blev der sendt flere patruljer til stedet. Patruljerne undersøgte og runderede i området, men der var ikke noget, som tydede på, at der var tale om skud, og det blev derfor vurderet, at lyden formentlig stammede fra bilens udstødning.Nordsjællands Politi har heller ikke efterfølgende modtaget anmeldelser, som skulle pege i retning af, at der var hændt noget kriminelt i relation til hændelsen.