Helsingør er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Indbrud i værksted, Frederikssund
Mellem tirsdag klokken 16.30 og onsdag klokken 07.45 blev der begået indbrud i et værksted hos en virksomhed på Kocksvej. Ukendt gerningspersoner tiltvang sig adgang til stedet ved at opbryde et vindue, formentlig med koben. På tidspunktet for døgnrapportens udgivelse foreligger der endnu ikke oplysninger om eventuelle stjålne genstande.
Butikstyveri, Hillerød
En udenlandsk mand blev klokken 09.48 tilbageholdt i Slotsarkaderne, idet han havde stjålet en flaske vin og et bælte samt klippet alarmen over til en udstillet mobiltelefon i en butik på stedet. Da manden ikke ville oplyse sin identitet, kørte en patrulje dertil, hvor de traf en 33-årig mand, som de anholdt og sigtede for butikstyveri.
Færdselsuheld, Ølsted
En 30-årig kvindelig bilist fra Frederiksværk kom klokken 10.04 kørende ad Frederikssundsvej, da et andet køretøj svingede ud på vejen i god afstand til kvinden. Bilen drejede dog med så lav hastighed, at kvinden meget hurtigt nåede op bag bilen og måtte foretage et styreudslag mod venstre for ikke at påkøre bilen. I den forbindelse mistede kvinden kontrollen over sin bil, hvorfor den endte i rabatten.
Der skete ikke umiddelbart større personskade ved uheldet, men kvinden blev efterfølgende kørt med ambulance til tjek på hospitalet.
Færdselsuheld, Gentofte
Der skete klokken 11.54 et færdselsuheld, da en 23-årig mandlig bilist fra Kgs. Lyngby kørte i nordgående retning ad afkørsel 18 og fortsatte ud ad Nybrovej, hvor han blev påkørt af en 31-årig mandlig lastbilschauffør fra Nykøbing F, som kørte i sydøstlig retning ad Nybrovej og skulle ligeud.
Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men den 23-årige blev kørt med ambulance til tjek på hospitalet. Han blev efterfølgende sigtet for ikke at have overholdt sin ubetingede vigepligt.
Kælkende børn nær motorvejen, Hørsholm
Nær Helsingørmotorvejen i nordgående retning ved Kokkedal-afkørslen kælkede nogle børn omkring klokken 12.30 på en bakke, som sluttede ganske tæt ved motorvejen. Der var derfor risiko for, at børnene kunne ende på motorvejen, hvis de fik for meget fart på kælkene. En patrulje kørte til stedet, hvor de fik en god snak med de kælkende børn, som godt kunne forstå, at det var en god ide at finde et andet sted at kælke.
Smed snebolde efter biler på motorvejen, Gentofte
Klokken 13.07 blev det anmeldt, at tre unge drenge stod på broen ved Jægersborg Station og smed snebolde ned på bilerne på motorvejen. En patrulje kørte til stedet, hvor drengene imidlertid var forsvundet fra stedet.
Forsøg på indbrud på skole, Frederikssund
Ifølge en anmeldelse, som indløb klokken 13.10, havde ukendte gerningspersoner mellem tirsdag klokken 22.30 og onsdag klokken 01.30 forsøgt at tiltvinge sig adgang til Trekløverskolen. En rude på stedet var flækket, og en karm var ødelagt, men det var ikke lykkedes de ukendte gerningspersoner at foretage indstigning.
Tyveri fra varebiler, Helsingør
Klokken 15.08 blev det anmeldt, at der fra en varebil, som holdt parkeret på Lerbakkevej klokken 01.00, blev stjålet el- og falseværktøj. Indstigningen var sket gennem sideruden i varebilen.
Også klokken 16.54 blev det anmeldt, at der imellem tirsdag klokken 16.00 og onsdag klokken 07.00 var blevet stjålet værktøj fra en varebil, der havde holdt parkeret på Søvejen. Indstigningen var sket via en knust bagrude.
Mistænkeligt forhold, Hillerød
Klokken 17.03 indløb der en anmeldelse om, at en gruppe havde forsamlet sig i en cykelkælder, hvor de røg hash og skabte utryghed. En patrulje blev sendt til stedet, men ved patruljens ankomst, var gruppen ikke længere på stedet.Forsøg på røveri, Helsingør
Klokken 17.33 anmeldte en ung mand fra Helsingør, at han netop havde siddet på en bænk ud til vandet ved Søndre Strandvej, da to mænd tog kontakt til ham oppe fra Søndre Strandvej, idet den ene mand, A, råbte til anmelderen, hvilket anmelderen dog ikke havde reageret på. A gik derfor ned til anmelderen og spurgte, hvorfor han sad med sin telefon på stedet, hvortil anmelderen svarede, at det ikke kom A ved. A tog derefter fat i anmelderens ene hånd, hvorefter A tog en kniv frem og svingede med den, således den ramte anmelders ene jakkeærme og gennemtrængte jakkens stof. Anmelder løb derefter fra stedet i nordlig retning ad Søndre Strandvej, mens de to fremmede mænd løb fra stedet i sydlig retning ad Søndre Strandvej.
Flere patruljer blev sendt til stedet, men det lykkedes ikke at udfinde de to mænd.
De to fremmede mænd beskrives som:
A: Mand, 190 cm, cirka 22 år, normal af bygning, dansk, iført sort jakke, sorte bukser, talte dansk med accent, medbragte en kniv i venstre baglomme.
B: Mand, 190-200 cm, cirka 26 år, udenlandsk af udsende.
Kørsel uden førerret, Farum
Klokken 19.15 blev en 34-årig mandlig bilist fra Farum standset og kontrolleret i krydset Stavnsholtvej/Fredensborgvej. Her viste det sig, at han ikke besad retten til at køre bil, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.Kørsel uden førerret, Farum
Klokken 19.37 blev en 59-årig mandlig bilist fra Ballerup standset og kontrolleret ud for Farum Midtpunkt. Her viste det sig, at han ikke besad retten til at køre bil, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.Da det samtidig var tredje gang inden for tre år, at manden blev sigtet for denne forseelse, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.
Lovgivning om euforiserende stoffer samt fyrværkeriloven, Gentofte
Klokken 22.09 blev syv personer visiteret og en bil ransaget på Ørnegårdsvej ved vandtårnet. I den forbindelse blev der fundet en mindre mængde hash i bilen, ligesom der blev fundet to kanonslag i bilen, hvorfor føreren, en 19-årig mand fra Søborg, blev sigtet for forholdene. Da to af personerne på stedet var under 18 år gamle, blev deres forældre orienteret om forholdet.
Indbrud i privat beboelse i Nordsjællands politikreds anmeldt den 6. - 7. januar 2021