BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til dig, der kunne tænke dig at arbejde i smukke historiske rammer i det gamle Helsingør Nyoprettet Kirketjenerstilling ved Helsingør Domkirke, Skt. Olai.
Til Helsingør Domkirke søger menighedsrådet en kirketjener, som ansvarsfuldt kan varetage de mange forskellige praktiske opgaver i den gamle Domkirke og i Domkirkens hus, Skt. Olaigade 51, Helsingør
Du skal med åbenhed og venlighed indgå i samarbejdet med kirkens øvrige ansatte og betjene de mange forskellige mennesker, der kommer i kirken og Domkirkens hus. Stillingen er normeret til 22 timer pr. uge, og du vil indgå i et samarbejde med kirkens to andre kirketjenere. Opgaverne er bl.a. følgende:
• Rengøring og vedligeholdelse af kirke og domkirkens hus
• Engageret medvirken ved gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter og øvrige begivenheder, der arrangeres i kirkens regi
• Opsyn i kirken i åbningstiden og pedelfunktion i domkirkens hus
• Klargøring, indkøb, anretning og efterfølgende oprydning og rengøring i forbindelse med kulturelle arrangementer og møder
• Vedligehold i mindre omfang af udendørs arealer samt en mindre have Vi forventer, at du • er fortrolig med den danske folkekirke
• kan arbejde selvstændigt og i et godt samarbejde med kirkens øvrige ansatte
• at du deltager i ugentlige personalemøder og engagerer dig i domkirkens hverdag
• er imødekommende overfor alle slags mennesker • er god til at gøre rent og holde ryddeligt, da vi lægger vægt på pæne og renholdte lokaler og kirke
• er ansvarsbevidst og fleksibel
Arbejdstiden er i gennemsnit 22 timer ugentligt, og du skal påregne at skulle arbejde på søn- og helligdage og i aftentimer. Kirketjenerne supplerer hinanden og afløser hinanden under ferie og fridage.
Har du ikke den nødvendige 5 ugers uddannelse som kirketjener, skal denne gennemføres inden for de første to år. Årslønnen aftales som intervalløn på løntrin 1: pt.: 287708,54kr – 370993,40 kr. Med et gennemsnit på ca. 323495,00 kr. Lønnen kvoteres efter arbejdstidsbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt, pt: 27150,49 kr. (kvoteres). Der medfølger pension på højst 15% (afhængig af tidligere pensionsalder) + mindre OK tillæg. Ansøgning med relevante bilag stiles til menighedsrådet og sendes til 7437fortrolig@sogn.dk, senest onsdag den 15. november 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47. Nærmere oplysninger kan indhentes hos kontaktperson Johanne Winther (kontaktperson@sankt-olai.dk, tlf. 5118 3242) eller hos kirketjenerne (Susan Ejsing, tlf. 4018 6815, eller Christian Poulsen, tlf. 4018 6814). Der vil blive indhentet referencer samt børneattest
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kirke - Helsingør Domkirke, Sankt Olai Kirke (7437), Sct Anna Gade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932642