Nyt fra Helsingør i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Helsingør er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselsuheld, Værløse

En 53-årig mand fra Hillerød mistede kl. 7.12 bevidstheden, da han kørte i sydgående retning på Hillerødmotorvejen ved Værløse med cirka 110 km/t. Han kom først til bevidsthed, da han holdt stille, og kunne se, at han havde påkørt autoværnet. Ingen melding om personskade.

 

Færdselsuheld, Hillerød

En 47-årig kvindelig bilist fra Niverød blev kl. 8.29 sigtet for at påkøre en 18-årig cyklist fra Espergærde i forbindelse med et venstresving på Milnersvej i Hillerød. Ingen melding om personskade. 

 

Færdselsuheld, Hillerød

En 40-årig kvinde fra Store Lyngby mistede kl. 9.20 herredømmet over sin bil, som begyndte at slingre, hvorpå hun påkørte autoværnet på Isterødvejen i Hillerød. ingen melding om personskade.

 

Indbrud på Frilandsmuseets Café, Kgs. Lyngby

Mellem den 10.4 kl. 21.00 og den 11.4. kl. 9.00 fik Frilandsmuseets Café på Kongevejen i Kgs. Lyngby knust en rude af gerningspersoner, som efterfølgende gennemrodede kasseapparat mv. 

 

Spirituskørsel, Helsinge

En 80-årig mand fra Helsinge blev kl. 11.00 sigtet for spirituskørsel på Vestergade i Helsinge. 

 

Tyveri fra byggeplads, Kgs. Lyngby

Den 11. april kl. 12.42 blev der anmeldt et tyveri fra byggeplads, som var sket mellem den 6.4 kl. 17.00 og den 7.4. kl. 7.00. En elektronisk hængelås var blevet fjernet, hvorefter gerningspersonerne kom ind igennem hegnet. Diverse værktøj var blevet stjålet.

 

Sigtet for hash, Hillerød

En 18-årig ung kvinde fra Hillerød blev kl. 14.59 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash på Hostrupsvej i Hillerød.

 

Personfarlig, undersøgelse, Fredensborg, Nivå kommune.

Kl. 16.18 fik politiet en anmeldelse om, at der fra Strandvejen var set en havkajak ca. 300-400 meter ude. Der var umiddelbart ingen ombord. Der blev sendt et dykkerhold på vandet, lige som en helikopter fra JRCC kom til stede. Efter afsøgning af det relevante område blev aktionen afblæst kl. 16.50, uden at der blev fundet noget.

 

Salg af euforiserende stoffer, Frederikssund

Kl. 16.37 stoppede politiet en 26-årig mand i en bil i Jernbanegade. Under ransagning af køretøjet blev der fundet en kontantbeløb, som formodes at hidrører for salg af kokain, ligesom der bag beklædningen ved gearstangen blev fundet 13 salgsposer indeholdende kokain.

Førte køretøj i påvirket tilstand, Furesø

Tirsdag aften kl. 18.09 stoppede politiet en 27-årig mand i bil på Ryetvej. Da politiet testede manden viste narkometret positiv for kokain samt cannabis. Manden blev efterfølgende kørt til hospitalet for at få taget en blodprøve. Det viste sig endvidere at manden ikke havde fået generhvervet sit kørekort.

 

Spirituskørsel, Jægerspris

En 30-årig mand fra Frederikssund blev tirsdag kl. 20.40 taget for spirituskørsel på Møllevej. Manden blev anholdt for at få udtaget en blodprøve, så den præcise promille kan fastlægges. 

 

Færdselsuheld, Helsingør

Et skænderi i en bil ledte tirsdag kl. 21.40 til, at en bil på Skindersøvej snurrede rundt og ramte en anden bil. Føreren af bilen, en 22-årig mand fra Horsens, blev sigtet for forholdet.

 

Fangede indbrudstyve på fersk gerning, Jægerspris

En patrulje rykkede onsdag kl. 01.53 ud til et igangværende indbrud på Beckersvej, hvor de fik fat i to personer, en 44-årig fra Frederikssund og en 28-årig kvinde fra Jægerspris, der blev sigtet for at have begået indbrud. De to personer blev anholdt, og den 44-årige mand fra Frederikssund bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag kl. 12.15.

 

Førte køretøj i påvirket tilstand, Virum

En 27-årig mand fra Birkerød blev onsdag kl. 02.06 taget for narkokørsel på Lyngby Omfartsvej. Han kørte desuden over den tilladte hastighed og uden gyldig førerret. Manden blev anholdt og kørt på hospitalet for at få udtaget en blodprøve så den præcise påvirkningsgrad kan fastlægges. 

 

 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi