Økonomikonsulent søges til skoleområdet i Helsingør Kommune med fokus på strategi og udvikling

dato

Vil du bruge din økonomiske forståelse til noget, der virkelig betyder noget – og samtidig kickstarte eller videreudvikle dine kompetencer i en ambitiøs kommune med fokus på fleksibilitet, udvikling og samarbejde?

Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en økonomikonsulent til skoleområdet
Skole- og dagtilbudsområdet er det største velfærdsområde i Helsingør Kommune. Det betyder masser af faglige udfordringer og muligheden for at arbejde tæt på de beslutninger, der former hverdagen for børn og unge i kommunen.

Som økonomikonsulent bliver du en vigtig sparringspartner for ledere og chefer på skoleområdet – og du får mulighed for både at arbejde med drift og udvikling på tværs af det samlede børneområde. Vi står midt i en spændende transformation med fokus på specialundervisning, langsigtede løsninger og økonomisk bæredygtighed.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Udarbejdelse af budgetter, regnskaber og månedlige opfølgninger
  • Tæt dialog og rådgivning af skoler, ledere og forvaltning
  • Deltagelse i udviklingsprojekter og budgetprocesser
  • At være med til at styrke den strategiske økonomistyring

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant uddannelse og/eller erfaring fra offentlig administration eller opgaver indenfor økonomi
  • Er god til at analysere, tænke strategisk og forklare økonomi på en letforståelig måde
  • Har mod på at arbejde tæt på beslutningstagere – og tage ansvar
  • Er nysgerrig, engageret og samarbejdsorienteret
Har du erfaring fra kommunal økonomi, er det en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og gøre en forskel.

Hvad får du hos os?
  • Et stærkt team af dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Et job med mening, ansvar og mulighed for indflydelse
  • Stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • Faglig og personlig udvikling – og plads til at vokse
  • Kontor lige i Helsingør bymidte med 2 min. til toget

Du bliver ansat i Center for Økonomi og Ejendomme og får en 37 timers stilling.
Løn og titel (økonomikonsulent eller specialkonsulent) afhænger af dine kvalifikationer og forhandles efter gældende overenskomst.

Interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 15. juni 2025. Vi holder samtaler den 18. og 24. juni.
Vil du høre mere? Så ring til leder af Økonomi, Søren Dibbern Petersen, på tlf. 25 31 23 02.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Økonomi og Ejendomme, Stengade, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c8bf37af-69b5-419a-bb13-d075ebab8abe

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet