BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet pædagog? Har du et solidt kendskab til autisme og ADHD, og søger du lidt ekstra timer? Så læs med her!
Om opgaven
Stillingen er hos en frisk og glad pige, der har autisme og ADHD og er meget sensitiv over for lugte. Hun trives bedst med tydelige rammer og forudsigelighed i sin hverdag. Hun er meget glad for naturen, og hun elsker at være kreativ fx at tegne, male og danse.
Opgaven er at være sammen med pigen en eftermiddag, hvor man laver aktiviteter og hygger med hende. I kan fx tage på legeplads, på tur i skoven eller lave kreative aktiviteter. Det er vigtigt, at du skaber forudsigelige rammer og forbereder pigen på hvad I skal lave.
Om dig
Du er uddannet pædagog, og du har erfaring med at arbejde med børn eller unge, der har autisme eller ADHD.
Som menneske er du omsorgsfuld og tålmodig, og du trives godt med 1:1 relations-arbejde.
Arbejdstid
Stillingen er på 4 timer om ugen. Arbejdstiden er fordelt på en vagt om ugen i tidsrummet:
Mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag kl.: 13.00 – 17.00.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Emig Andersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(0-4 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991308