Pædagogmedhjælper søges til specialpædagogisk gruppetilbud for børn i Helsingør kommune

dato

Til vores nyoprettede gruppetilbud for elever med et funktionsniveau, der giver begrænsede deltagelsesmuligheder i den almene skole, søger vi en pædagogmedhjælper, -meget gerne med viden og erfaring fra området.

Gruppetilbuddet er for en mindre gruppe børn på ca. 7 elever i alderen 6-8 år, hvor du sammen med en specialpædagog vil være den gennemgående voksne på gruppen.
Opgaven bliver at etablere en tryg, udviklende og lærende skoledag med udgangspunkt i leg og aktivitet og hvor struktur, forudselighed og rutiner imødekommer både det enkelte barns behov og vilkår samt fællesskabet i gruppen.
Det daglige arbejde vil være at rammesætte og strukturer dagligdag for børnegruppen, med viden og erfaringer inden for det specialpædagogiske område.
Der vil både blive arbejdet med individuelle løsninger for eleverne samt med blik for fællesskabet i gruppen.
Stillingen er en fast stilling på 32 timer ugentlig og arbejdstiden vil ligge variabelt i tidsrummet 7.50 – 15.00 og arbejdet tilpasses efter skoleårets kalender. Den faktuelle arbejdstid være omkring 36 timer ugentlig. Stillingen vil skulle varetage elevernes dag i både skole og på SFO.
Ansættelsen vil være med opstart 1. august 2025.
Skolen ved Gurrevej er en folkeskole for elever fra 0.- 5. klasse med to til fire stamklasser pr. årgang. Vi har en stor og dejlig SFO – som er en del af skolen, og som vi arbejder tæt sammen med. Skolen har mange stærke traditioner og fælles faglige forløb samt et særligt fokus i forhold til bevægelse og leg kaldet Levende Legekultur.

Vi arbejder ud fra nøgleordene tydelighed, tryghed og tillid. Det gælder både i vores tilgang til eleverne og forældrene, men også i vores forventninger til hinanden. Vi sætter lighedstegn mellem en god skole og en god arbejdsplads, hvor alle vores medarbejdere trives.
Vi tilbyder åbne undervisningsmiljøer, både inde og ude, som kan bruges til holddeling og gruppearbejde. Vi arbejder med elementer fra co-teaching, og er meget optaget af alle elevers trivsel og faglige potentialer.

Vores motto er: Her hjælper vi hinanden bedre.
Ud over timerne i gruppetilbuddet vil der være dialoger og møder med forældre, kollegaer og faglige netværk.
Har du spørgsmål, eller planlægger at komme og besøge os, kan du ringe til daglig pædagogisk leder Bo Lindegaard på 2531 1921.
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: https://www.helsingorskole.dk/skolen-ved-gurrevej-beskrivelse

Er det dig, vi leder efter?
Hvis ja, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt dog senest d. 10. juni 2025. Vi afholder løbende samtaler. Løn efter gældende overenskomst.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skolen ved Gurrevej, Gefionsvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/33982ee1-47fe-4623-85f7-7f618acd9f95

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet