Planlægger med fokus på faste køreruter og nære relationer søges til Omsorg Sjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du den SSA, vi mangler til at styre planlægningen af vores køreruter, med blik for detaljen, så både medarbejdere og borgere oplever faste ruter og kendte ansigter? Så læs videre.

Vi søger en planlægger til vores kontorteam der for nuværende består af 1 planlægger, 1ansvarshavende SSA, samt en områdeleder.

Da vores nuværende planlægger går på barsel søger vi endnu en planlægger.

I Omsorg Sjælland samarbejder vi ligeværdigt og holder hinanden up to date på ugentlige sparringsmøder.

Du vil være planlægger for ca. 20 ruter fordelt på dag og aften, og der bliver rig mulighed for faglig sparring, fælles udvikling og indflydelse på eget arbejde.



Om os

Omsorg Sjælland er en dynamisk arbejdsplads med en stærk faglig medarbejdergruppe. Vi udfører personlig pleje, praktisk hjælp og enkelte delegerede sygeplejeindsatser hos visiterede borgere i eget hjem. Vi brænder for at levere en værdig ældrepleje, altid med borgeren som omdrejningspunkt, hvor faglig udvikling og kvalitet til borgerne, gør os stolte af vores fag.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job med mange bolde i luften
  • En ansvarsfuld stilling, hvor der altid skal vælges den bedst mulige indsats både fagligt, menneskeligt og økonomisk
  • Dygtige, fleksible og hjælpsomme kollegaer i en flad organisation
Om opgaven

Som planlægger, er din primære opgave planlægning. Det er en nøglefunktion, da vi tilstræber at vores borgere møder et velkendt ansigt hver dag.

Faste og velkendte medarbejdere skaber tryghed hos borgerne. Samtidig giver faste køreruter arbejdsglæde og faglig udvikling for vores medarbejdere.

Derfor kræver opgaven også et tæt samarbejde og anerkendende dialog med både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere, så planlægning hele tiden bliver bedst mulig. Opgaven fordrer, at vi altid lægger os i selen for at tilgodese borgernes ønsker og lytter til medarbejdernes tilbagemeldinger omkring køreruterne. Naturligvis inden for den ramme som kommunens kvalitetstandarder foreskriver samt de visiteret indsatser, der skal leveres hos den enkelte borger.

Vi anvender omsorgssystemet Nexus og FSIII til planlægning og dokumentation.

Derudover indeholder dine arbejdsopgaver:

  • Håndtering af adviser/opgaver, mails og telefonopkald.
  • Dækning af vagtplan og kørelister ved sygdom, tilkald af vikar mv.
  • Opstart af nye borgere i samarbejde med borgerens faste kontaktperson.
  • Samarbejde med ansvarshavende SSA omkring den røde tråd i dokumentation/FSIII, så den er opdateret og sammenhængende.
Om dig.

Du har en sundhedsfaglig baggrund som SSA og det er et must, at du har erfaring med planlægning. Du er it-minded og kan anvende KMD Nexus. Du trives med at planlægge og organisere arbejdet og du er en haj til at skabe overblik, struktur og prioritere opgaver. Du tager ansvar for eget arbejde og har gode samarbejdsevner. Du bruger dine gode kommunikative evner aktivt i det daglige og kan indgå i konfliktløsning og skabe ro, ved at have en konfliktnedtrappende tilgang.

Vi forventer tillige at:

  • Du har lyst til at bidrage til at sikre kvalitet og udvikling.
  • Du er med til at skabe et godt teamsamarbejde og arbejdsmiljø.
  • Du går til opgaverne med godt humør og stabilt fremmøde.
  • Du har en lyttende og nysgerrig tilgang til borgere og medarbejderne
Ansøgning og kontakt

Stillingen er på 37 timer om ugen i dagvagt på hverdage, med telefonisk bagvagtsordning hver 3. uge

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1/11-24. Vi har overenskomst med FOA

Har ovenstående vakt din interesse, så send en ansøgning til Lotte@omsorgsjaelland.dk

Har du spørgsmål eller lyst til at kigge forbi, så er du velkommen til at kontakte Områdeleder Lotte Petersen på telefon 50605899

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær , 2., 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105749

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet