BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du den SSA, vi mangler til at styre planlægningen af vores køreruter, med blik for detaljen, så både medarbejdere og borgere oplever faste ruter og kendte ansigter? Så læs videre!
Vi søger en planlægger til vores kontorteam der for nuværende består af 1 planlægger, en ansvarshavende SSA, og en områdeleder.
Da vores nuværende planlægger går på barsel søger vi endnu en planlægger.
I Omsorg Sjælland samarbejder vi ligeværdigt og holder hinanden up to date på ugentlige sparringsmøder.
Du vil være planlægger for ca. 20 ruter fordelt på dag og aften, og der bliver rig mulighed for faglig sparring, fælles udvikling og indflydelse på eget arbejde.
Om os
Omsorg Sjælland er en dynamisk arbejdsplads med en stærk faglig medarbejdergruppe. Vi udfører personlig pleje, praktisk hjælp og enkelte delegerede sygeplejeindsatser hos visiterede borgere i eget hjem. Vi brænder for at levere en værdig ældrepleje, altid med borgeren som omdrejningspunkt, hvor faglig udvikling og kvalitet til borgerne, gør os stolte af vores fag.
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job med mange bolde i luften
- En ansvarsfuld stilling, hvor der altid skal vælges den bedst mulige indsats både fagligt, menneskeligt og økonomisk
- Dygtige, fleksible og hjælpsomme kollegaer i en flad organisation
Om opgaven
Som planlægger, er din primære opgave planlægning. Det er en nøglefunktion, da vi tilstræber at vores borgere møder et velkendt ansigt hver dag.
Faste og velkendte medarbejdere skaber tryghed hos borgerne. Samtidig giver faste køreruter arbejdsglæde og faglig udvikling for vores medarbejdere.
Derfor kræver opgaven også et tæt samarbejde og anerkendende dialog med både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere, så planlægning hele tiden bliver bedst mulig. Opgaven fordrer, at vi altid lægger os i selen for at tilgodese borgernes ønsker og lytter til medarbejdernes tilbagemeldinger omkring køreruterne. Naturligvis inden for den ramme som kommunens kvalitetstandarder foreskriver samt de visiteret indsatser, der skal leveres hos den enkelte borger.
Vi anvender omsorgssystemet Nexus og FSIII til planlægning og dokumentation.
Derudover indeholder dine arbejdsopgaver:
- Håndtering af adviser/opgaver, mails og telefonopkald.
- Dækning af vagtplan og kørelister ved sygdom, tilkald af vikar mv.
- Opstart af nye borgere i samarbejde med borgerens faste kontaktperson.
- Samarbejde med ansvarshavende SSA omkring den røde tråd i dokumentation/FSIII, så den er opdateret og sammenhængende.
Om dig.
Du har en sundhedsfaglig baggrund som SSA og det er et must, at du har erfaring med planlægning. Du er it-minded og kan anvende KMD Nexus. Du trives med at planlægge og organisere arbejdet og du er en haj til at skabe overblik, struktur og prioritere opgaver. Du tager ansvar for eget arbejde og har gode samarbejdsevner. Du bruger dine gode kommunikative evner aktivt i det daglige og kan indgå i konfliktløsning og skabe ro, ved at have en konfliktnedtrappende tilgang.
Vi forventer tillige at:
- Du har lyst til at bidrage til at sikre kvalitet og udvikling.
- Du er med til at skabe et godt teamsamarbejde og arbejdsmiljø.
- Du går til opgaverne med godt humør og stabilt fremmøde.
- Du har en lyttende og nysgerrig tilgang til borgere og medarbejderne
Info
Stillingen er på 37 timer om ugen i dagvagt hverdage, med telefonisk bagvagtsordning hver 3. uge
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1/11-24
Vi har overenskomst med FOA
Har ovenstående vakt din interesse, så send en ansøgning til Lotte@omsorgsjaelland.dk
Har du spørgsmål eller lyst til at kigge forbi, så er du velkommen til at kontakte Områdeleder Lotte Petersen 50605899
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kørekort:
B Almindelig bil
Der er 1 ledig stilling
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Omsorg Sjælland, H P Christensens Vej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102771