BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig kollega til vores udviklingsteam, som har lyst til at arbejde med udvikling og optimering af kommunens ejendomme.
Vi tilbyder et job, hvor der vil være forskelligartede opgaver inden for strategisk ejendomsudvikling, markedsundersøgelser, prissætning, vurdering af lejeniveauer samt administrative opgaver. Du følger sagen i alle faser fra idé til politisk behandling og videre til realisering. Dette sker i et tæt samarbejde med dine kompetente kollegaer, og i en dagligdag, hvor det ofte går stærkt, men hvor der også er plads til humor og socialt fællesskab.
Arbejdsopgaverne:
- Bidrage til udvikling af kommunens ejendomme, så alle kvadratmeter udnyttes bedst muligt
- Markedsundersøgelser, herunder vurdering af ejendomspriser og markedsleje
- Repræsentere kommunen som grundejer ved henvendelser, som vedrører kommunens bygninger og arealer
- Varetage opgaver inden for salg af ejendomme
- Udarbejde og forhandle lejekontrakter og brugeraftaler
- Udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandling
Vi forventer, at du:
- har en relevant uddannelse, fx ejendomsmægler/valuar eller jurist
- har erfaring med strategisk udvikling af ejendomme, ejendomsadministration og kontraktudarbejdelse
- har erfaring med projektledelse, er struktureret, udadvendt og serviceorienteret
- har erfaring og indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation
- har erfaring med at skrive politiske dagsordner
- har et helhedsorienteret overblik samt evnen til at skabe fremdrift i opgaverne
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor samarbejde, sparring og trivsel er i fokus
- Et tæt og uformelt samarbejde med kompetente kollegaer
- Plads til forskelligheder, og en høj grad af tillid i opgaveløsningen
- Gode muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse
- En arbejdsplads centralt placeret i Helsingørs smukke bykerne, med kort afstand til stationen samt mulighed for hjemmearbejde
Stillingen er placeret i Center for Økonomi og Ejendomme. Centeret understøtter, servicerer og rådgiver Byråd, politiske udvalg, direktion, øvrige centre og decentrale enheder i Helsingør Kommune vedrørende økonomi og bygninger.
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse 1. marts 2024. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Ejendomme Mathias Bleibach, tlf. 25312445, mail mbl11@helsingor.dk
Ansøgningsfristen er torsdag den 4. januar 2024. Samtaler afholdes tirsdag den 9. januar 2024.
Søg stillingen ved brug af knappen ”Søg jobbet”, via Helsingør Kommunes hjemmeside/ Ledige job.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Økonomi og Ejendomme, Stengade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957280