BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde som respiratorisk hjælper i 12 timers vagter, og samtidig gøre en stor forskel for en ung mand? Så læs med her!
Om opgaven
Stillingen er hos en ung mand, der er 23 år og har en form for muskelsvind, der hedder SMA type 1.
Han skriver:
Jeg bor i et hus mellem Snekkersten og Helsingør med min mor, far, søster og bror. Derudover har vi 2 hunde.
Jeg elsker at bruge tid på min computer, tegne, hygge med mine hunde og søskende mm. Jeg får hjælp til at trække vejret med en respirator og har kun meget lidt styr på mine frivillige muskler, og har derfor brug for hjælp til det meste fra personlig hygiejne til praktisk hjælp i hverdagen. Jeg skal også nogle gange have hjælp til at køre til arrangementer, til fritidsaktiviteter og lign.
Du er:
- Ikke-ryger, eller kan undgå rygning i arbejdstiden
- Har kørekort (stor fordel, men ikke krav)
- Fleksibel
- Mødestabil
- Ansvarsbevidst og god situationsfornemmelse
Min respirator betyder, at jeg har behov for overvågning 24/7. Vagterne er på 12 timer (kl. 7:30-19:30 og 19:30-7:30). Ansættelse er så snart du kan. Du vil blive oplært 2-3 uger og skal så tage egne vagter og vil indgå i et fast hold af ca. 8 hjælpere.
Om dig
Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.
Som respiratorisk handicaphjælper bliver du aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.
Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning
Se tubeskift
Se sugning
Arbejdstid
Stillingen er på 60 – 72 timer om måneden fordelt på 5- 6 vagter. Vagterne ligger både hverdage, weekender og helligdage i følgende tidsrum:
Dagvagt kl. 07.30 – 19.30
Vågen nattevagt kl.19.30 – 07.30
Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121281