Kulturværftet søger en medarbejder til at indgå i vores afdeling for program. Stillingen er på 30 timer ugentligt.
Har du sans for ungefællesskaber, medskabelse og det gode værtskab?
Kulturværftet i Helsingør leder efter en ny kollega, der kan samskabe en masse kulturelle aktiviteter sammen med forskellige aktører, institutioner, foreninger, netværk og ildsjæle.
Vi leder efter dig, der er god til at skabe relationer, bliver begejstret over andres idéer og engagement, og kan hjælpe drømme på vej og gøre den gode idé til virkelighed.
Vi søger en kollega, der har forståelse for at løfte kulturinstitutionen gennem en udadvendt funktion, der inddrager og engagerer fællesskaber i kulturhusenes program og aktivitetsportefølje.
Stillingen er placeret i programafdelingen, og indgår i team der løser opgaver og kulturelle arrangementer på tværs af kulturhusene og programspor målrettet unge og børn. Og der er rig mulighed for at sætte dit eget præg på opgaver og processer. Stillingen har også et ben i kommunikationsafdelingen for at styrke udviklingen af kommunikation målrettet ungemiljøer.
Derudover ser vi gerne, at du også er med til at løse udvalgte opgaver indenfor
- Udvikling af institutionens værtskab
- Opsøgende og nysgerrig på at udvikle kulturinstitutionens relevans gennem partnerskaber med andre institutioner - gerne udenfor kultursektoren.
- Er praktisk orienteret og god til at række ud, når opgaven kalder på mere end dig
- Blik for strategiarbejde og datadreven evaluering ifbm målgruppe udvidelse
Vi vægter ansøgere med relevant erfaring fra lignende stilling, og som trives i et produktivt arbejdsmiljø med fokus på kunst og kultur, fælles arbejdsglæde og fagligt engagement.
Dine personlige kvalifikationer er bl.a. at du:
· Arbejder dedikeret og struktureret
· Er målrettet og samarbejdsorienteret
· Er løsningsorienteret i din opgavetilgang
. Kan få øje på det store i små prøvehandlinger
. Har lyst til og mulighed for lejlighedsvis at arbejde aften og weekender
Kulturværftet er et kulturcenter i Helsingør Kommune med to fysiske huse: Kulturværftet og
Toldkammeret. Vi er én organisation, men arbejder ad flere spor og på flere lokaliteter.
Kulturværftets program og aktiviteter spænder bredt fra koncerter, shows, festivaler, aktiviteter for børn og unge, talks, events og konferencer til kunstneriske udviklings- og læringsforløb i et bredt funderet samarbejde med byens øvrige kultur- og uddannelsesinstitutioner.
For yderligere information, se Kulturværftet: www.kuto.dk eller Helsingør kommune: www.helsingor.dk
Tiltrædelse snarest muligt.
Send din ansøgning, CV og eventuelle bilag senest den 5. oktober 2025
Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kulturværftet, Allegade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/734d45dd-1c8b-4e0e-84cd-323a3a55ef42