Social- og sundhedsassistent søges til udekørende rehabiliteringsteam i Helsingør kommune

dato

Brænder du for rehabiliterende arbejde og for at skabe sammenhængende, fagligt stærke borgerforløb? Så har vi en spændende mulighed i vores Udekørende Rehabiliteringsteam (URT).

Vi søger en engageret og kompetent social- og sundhedsassistent, der motiveres af ansvar, faglighed og tæt borgerkontakt, og som ønsker at arbejde rehabiliterende i et tværfagligt miljø.
Vi er et udekørende rehabiliteringsteam med base i vores moderne sundhedshus, hvorfra vi kører ud til borgere i hele kommunen.
Vi leverer en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats i borgernes hjem i op til 12 uger, hvorfor du også vil opleve et højt borgerflow. Med det rette tværfaglige hold omkring borgeren har vi fokus på at dække borgerens behov for genoptræning, rehabilitering og pleje i ét samlet team. Vores borgere er ofte netop udskrevet fra hospitalet med de komplekse problemstillinger, der kan følge med, og i aftenvagten er vi typisk de første, der møder borgeren.
Du vil blive en del af et ambitiøst team i rivende udvikling, som spiller en central rolle i at tilbyde de bedste borgerforløb.

Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent i URT får du en central rolle i borgernes forløb. Du har ansvar for både opstart, opfølgning og løbende tilpasning af indsatsen og bidrager til at sikre kontinuitet og høj faglig kvalitet gennem hele borgerens rehabiliterende forløb i URT.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer i teamet og indsatsen tilrettelægges med fokus på borgerens ressourcer, mål og mulighed for at opnå størst mulig grad af selvstændighed.

Dine primære opgaver vil være at

  • Varetage opstart, løbende opfølgning og tilpasning af indsatsen for borgerne, så der sikres kontinuitet og høj faglig kvalitet gennem hele det rehabiliterende forløb i URT
  • Udføre sygeplejefaglige handlinger
  • Dokumentere indsatsen og følge op på effekten af den
  • Indgå i faglig sparring og tæt tværfagligt samarbejde med kollegaer i teamet samt eksterne samarbejdspartnere
  • Bidrage aktivt til udvikling, kvalificering og forbedring af praksis i teamet
Vi søger dig, der
  • Arbejder selvstændigt og struktureret med et godt klinisk overblik
  • Kan bevare roen og træffe faglige beslutninger i komplekse og travle situationer
  • Har en problemløsende tilgang og lyst til at bidrage til udvikling af eksisterende praksis
  • Motiveres af rehabiliterende arbejde og borgerinddragelse
  • Har erfaring med dokumentation i Nexus (en fordel, men ikke et krav)

Om os
Den samlede medarbejdergruppe består af ca. 40 kollegaer fordelt på social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker samt ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Vi arbejder rehabiliterende og tværfagligt med det fælles mål at styrke borgernes mulighed for et selvstændigt liv i eget hjem.
URT er kendetegnet ved høj fleksibilitet og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi anvender ikke eksterne vikarer, men løfter opgaven sammen, når der opstår behov. Derfor forventer vi, at du er fleksibel og bidrager, når der er brug for det. Til gengæld møder vi også hinanden med fleksibilitet den anden vej og tilstræber løsninger, der understøtter balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Arbejdstid og ansættelsesvilkår
  • Ugentlig arbejdstid: 37 timer
  • Weekendvagt i ulige uger og i URT arbejder vi ud fra princippet om weekendvagt i 2:4
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med FOA
  • Rehabiliteringstillæg knyttet til funktionen

Ansøgningsfrist: 25. januar 2026
Ansættelse: 1. marts 2026 (før hvis muligt)
Ansættelsessamtaler: D. 26. januar

Du er meget velkommen til at ringe eller komme på besøg, hvis du gerne vil høre mere om stillingen eller møde os, inden du søger.

Pia Hansen, leder

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen, Gurrevej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8d7f5965-9e03-416a-9e72-fa8c44e2e7d8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet