BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel for voksne med socialpsykiatriske udfordringer? Har du erfaring fra socialpsykiatrien eller som socialpædagogisk kontaktperson? Og har du lyst til at arbejde recovery-orienteret med udgangspunkt i en narrativ og systemisk tilgang? Så er det måske dig, vi søger.
Om Fonden Skotteruphus
Fonden Skotteruphus søger en erfaren socialkonsulent til en fuldtidsstilling med opstart snarest muligt. Vi er et §107 botilbud inden for socialpsykiatrien med 24 pladser, der bor i Skotterupshus’ lejligheder i Helsingør. Vi har et fælleshus i Murergade, der i dagligdagen fungerer som base for både beboere og personale. Beboermålgruppen er unge voksne i alderen 18-40 år, der kæmper med forskellige socialpsykiatriske problemstillinger.
Om stillingen
I Spisehuset mødes personalet dagligt til et kort morgenmøde, ligesom der ugentligt afholdes faglige rum i form af personalemøder og teammøder. Som socialkonsulent er man organiseret i mindre teams omkring de enkelte beboere og har i dagligdagen til opgave at støtte beboeren til at arbejde med de mål som beboeren selv sætter i samarbejde med Skotteruphus og kommunen. Arbejdstiden er organiseret i aftaletid, tilgængelighedstid, fællestid og faglige rum og det er op til teamet og beboeren at aftale og planlægge støtten med udgangspunkt i beboerens udfordringer og behov. Arbejdsopgaverne er mangfoldige og kan omfatte alt fra ADL-træning, hjælp til E-boks, udvikling af sociale færdigheder, emotionel støtte, aktiviteter ture ud af huset, rengøring o.m.a. Derudover har man som socialkonsulent også ansvar for samarbejde med kommuner, jobcentre, samt interne og eksterne behandlere. Ligesom man har forberedende og dokumenterende arbejde i form af dagsrapporter, handleplaner og statusrapporter.
I arbejdet med beboerne er vi inspireret af en systemisk/narrativ ramme og ser menneskers problemer i livet i et relationelt, kontekstuelt og livshistorisk perspektiv. Vi vægter en recovery-orienteret og samskabende praksis med beboeren i centrum. Som socialkonsulent (kontaktperson) fordres man at samarbejde og det forventes, at alle byder ind og tager ansvar for forskellige behandlingsområder og delmål.
Du kan læse mere om vores arbejde på vores hjemmeside: www.skotteruphus.com
Vi tilbyder:
- Faglige udfordringer.
- Plads til kreativitet og nye idéer og initiativer.
- Fagligt dygtige og engagerede kollegaer.
- Mulighed for efteruddannelse
- Personalesupervision
- En varieret dagligdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
- En dagligdag, hvor du møder beboerne i forskellige kontekster.
- Pædagogiske måltider.
- Sundhedsforsikring.
Vi forventer:
- At du har en uddannelse, der er har et socialpædagogisk fokus – fx (social)pædagog, social- og sundhedsassistent, lærer, ergoterapeut eller anden relevant uddannelse eller baggrund.
- At du er udadvendt og god til at skabe relationer.
- At du har erfaring med at arbejde som kontaktperson/socialkonsulent.
- At du er initiativrig, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
- At du er fagligt stærk og nysgerrig.
- At du finder det spændende at arbejde med mennesker i alderen 18-40 med udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang og forståelse.
- At du er god til at samarbejde.
- At du tager skriftlig dokumentation som en selvfølgelig del af arbejdet.
- At du kan gå forrest og agere primær kontaktperson.
- At du har kørekort til bil.
Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til narrative og systemiske idéer og perspektiver.
Ansættelsesforhold og løn:
En arbejdsuge løber fra tirsdag-fredag eller mandag-torsdag og indebærer en ugentlig lang vagt fra 8-22 (fast ugedag). Dertil kommer 1-2 weekenddage om måneden (enten fredag/lørdag/søndag) og 1-2 helligdage om året. Løn er efter aftale.
Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe til Forstander Christian Jensen på tlf. 22 50 40 37 eller skrive på chj@skotteruphus.com
Ansættelsesprocedure:
Der er ansøgningsfrist søndag d. 22/10 kl. 23.59.
Samtaler afholdes i løbet af dagen den 25/10 2023 fra kl. 09.00.
Se mere på vores ansøgersite: https://skotteruphus.ofir.com
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1f49dd1c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fonden Skotteruphus, Murergade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920460