BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familierådgivningen i Helsingør Kommune søger en Socialrådgiver eller socialformidler, der brænder for arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra d.1.11.24 eller snarest muligt derefter.
Familierådgivningen er en del af Center for Børn, Unge og Familier (BUF). Vores målgruppe er børn og unge med særlige behov i alderen 0-18 år (23), samt deres familier. Familierådgivningen er opdelt i tre distriktsteams, et specialteam samt en modtageenhed. Familierådgivningen ledes af 3 daglige ledere og der er tilknyttet 2 koordinatorer til afdelingen.
Du vil blive en del at vores Specialteam, der består af 11 børne- og ungerådgivere. Dine daglige opgaver vil bestå af, målgruppevurdering, yde rådgivning og behandling ift. ansøgninger efter BL § 86, 87 og § 90. Udarbejde afdækning og børnefaglige undersøgelser, afholde partshøring på underretninger i egne sager, udarbejde børne- og ungeplaner samt iværksættelse og opfølgning på støttetilbud både i forebyggelses- og anbringelsessager.
Vi er gode til at tage imod nye kolleger og det er meget vigtigt for os, at vi har et godt arbejdsmiljø.
Vi er i Helsingør kommune p.t. særligt optaget af Barnets Lov om implementering af denne. Derudover er vi optaget af det tværfaglige samarbejde sammen med familien, på alle niveauer i organisationen. Vi tror på, at vi i fællesskab kan kvalificere vores arbejde, når vi indgår i et tværgående samarbejde med f.eks. familiebehandlere, psykologer, sundhedsplejerske, skoler og dagtilbud ift. at afdække og understøtte de behov, vi ser hos børn, unge og deres familier.
Vi har i Familierådgivningen en vision om, at vi alle skal bidrage til et godt kollegialt arbejdsmiljø. Vi er gode til at strukturere hverdagen på en måde, så det bliver muligt at skabe balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi lægger vægt på humor, engagement og kollegialt fællesskab.
For at komme i betragtning til stillingen skal du være uddannet socialrådgiver/socialformidler samt have
- Interesse i at arbejde med familier med handicappede og alvorligt syge børn
- Arbejde systematisk og selvstændigt
- God til både skriftlig og mundtlig formidling
- Indstillet på teamarbejde og tværfagligt samarbejde
- Interesse i at arbejde ud fra en løsningsfokuseret tilgang - Løft
- Kunne navigere i et travlt og til tider hektisk miljø
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- Et udfordrende job med alsidige og spændende arbejdsopgaver
- Introprogram og koordinator tilknyttet, så længe du har behov for dette
- Engagerede, hjælpsomme, sjove og kompetente kollegaer
- Supervision og faglig sparring.
- Gode rammer med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Fleksibel arbejdstid
Som medarbejder i Center for Børn Unge og Familie, har du mulighed for at være med i vores fitnesscenter og vores kunstklub. Derudover har vi vores fælleskommunale velfærdsudvalg med mange forskellige tilbud herunder leje af sommerhuse. Der er også mulighed for at melde sig ind i motionsforening MK70 der tilbyder forskellige sportsgrene.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Løn efter overenskomst og ny løn.
Hvis du vil vide mere:
Kan info indhentes hos Daglig leder af Specialteamet Mette Elmeskov Seiler-Holm på 2531 3297, mse@helsingor.dk eller til Koordinator Tabasom Yusuf på tlf.2440 6841.
Kommunens hjemmeside www.helsingorkommune.dk
Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende, når vi finder egnede kandidater til stillingen. Vi modtager gerne din ansøgning snarest muligt og senest onsdag d.23. oktobert.2024. Stillingen ønskes besat fra d.1.11.2024 eller snarest derefter.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Familierådgivningen, Birkedalsvej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124841