Socialrådgiver til kommunalt krisecenter for voldsramte kvinder og børn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag

Vil du være med til at gøre en forskel for voldsramte kvinder og deres børn?

En af vores socialrådgivere har fået nyt arbejde, og vi søger derfor en ny kollega.

Krisecentret er et kommunalt krisecenter under Center for Udsatte Voksne og Familier i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, beliggende i Helsingør.

Vi yder omsorg og støtte i forhold til den enkelte kvinde og barns behov og situation, og der kan iværksættes social, pædagogisk, psykologisk samt økonomisk vejledning. Vi har et tæt samarbejde med jurister i de mere komplicerede sager. Du vil her i huset have et tæt samarbejde omkring familien med pædagoger og børnerådgivere samt en psykolog, der er tilknyttet vores krisecenter.

Din primære opgave bliver at have det overordnede ansvar for tre kvinder, herunder samtaler med kvinden om familiens situation og trivsel, volden og voldens konsekvenser, varetagelse af den koordinerende funktion i forhold til interne og/eller eksterne samarbejdspartnere.

Derudover skal du være åben for både praktiske og pædagogiske opgaver i samarbejde med resten af personalegruppen, der består af yderligere to socialrådgivere, tre pædagoger, to børnerådgivere, pedel og leder. F.eks. kan opgaverne på en af dine døgnvagter bestå af akutmodtagelse af en kriseramt kvinde, klargøring af værelse og generelt bidrage til en fælles trivsel for familierne.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver.
  • er god til at planlægge og skabe struktur.
  • er fagligt velfunderet og har gode erfaringer med at arbejde med relationer.
  • er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt.
  • er stabil og har gode samarbejdsevner både internt og eksternt.
  • kan se dig selv arbejde i døgnvagter både aften/nat og i weekender.
Vi ser gerne, at du

  • har erfaring med kvindekrisecenterområdet, herunder samtaler om volden og voldens konsekvenser.
  • har gode evner indenfor rådgivning om økonomi for vores målgruppe.
Vi tilbyder

  • et lille krisecenter med plads til 10 kvinder og deres børn, der har åbent for modtagelse hele døgnet.
  • en beboergruppe præget af mangeartede psykosociale problemstillinger.
  • et højt fagligt niveau i det pædagogiske og socialfaglige arbejde.
  • et godt og uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel.
  • en lille personalegruppe med høj grad af indflydelse og medansvar.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen i gennemsnit. Timerne er fordelt på dag-, aften-, aften-/nattevagter samt tre weekendvagter på en 8-ugers periode.

Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation. Lønnen forhandles efter principperne for Ny Løn.

Opstart den 1. november 2024 og meget gerne allerede den 15. oktober 2024.

Mere information
For mere information er du velkommen til at kontakte leder Regitze Trygg Jørgensen på 3317 4650 mellem kl. 09.00-09.30. Dog ikke i uge 38, hvor jeg holder ferie, men her er du velkommen til at kontakte Sofie eller Liva på 3317 4646.

Søg via linket senest søndag den 22. september 2024
Vi forventer at give dig besked i uge 39, hvis du er en af dem, vi vælger at indkalde til samtale. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 25. september 2024.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107420

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet