Socialrådgiver til Modtageteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Måske ligger det perfekte job og venter på dig i Helsingør kommune
Modtageteamet søger en socialrådgiver på børne- og ungeområdet pr. d.1. juni 2024


Er du uddannet socialrådgiver og brænder du for at gøre en forskel for børn, unge og deres familier - så har vi jobbet til dig i Helsingør Kommune. Modtageteamet varetager alle nye underretninger og henvendelser.

Vores primære kerneopgave i Modtageteamet er at afholde dialogbaserede underretninger i samarbejde med alle dagtilbud, skoler og øvrige samarbejdspartnere, hvor forældre har givet samtykke til en dialogbaseret samtale. I øvrige underretninger fra private, politi m.v. er opgaven at screene underretningerne og afholde partshøringer i nye sager. Derudover at varetage opgaver som er akutte, hvor der er mistanke om vold eller overgreb mod børn. I Modtageteamet visiterer vi sager videre til vores øvrige teams i Familierådgivningen, som udarbejder børnefaglige undersøgelser, afdækninger, børn- og ungeplaner og igangsætter foranstaltninger.

Gældende for vores team er, at vi vil det gode kollegiale arbejdsmiljø. Vi er super gode til at strukturere hverdagen på en måde, så det bliver muligt, at skabe balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi er dog også et team, som varetager akutte opgaver, hvorfor det forventes af dig, at du ind i mellem kan arbejde udover almindelig arbejdstid. Vi lægger desuden stor vægt på humor, engagement, faglig udvikling og kollegialt fællesskab. Vi er et team, som har fokus på vores kerneopgaver, og som arbejder målrettet for at løse dem.
Barnets Lov er trådt i kraft d.1.1.2024 og vi arbejder fortsat med at implementeret den nye lov med screeninger, afdækning og øget inddragelse af børn. En spændende proces, som vi er i fuld gang med og som du har mulighed for at blive en del af.

Familierådgivningen er en del af Center for Børn, Unge og Familier. Vores målgruppe er børn og unge med særlige behov i alderen 0-18(23) år, samt deres familier. Familierådgivningen er en ambitiøs afdeling med et højt fagligt niveau, som altid er i gang med spændende udviklingsprocesser. Vi arbejder kontinuerligt og målrettet på, at socialrådgiverne har et så lavt sagstal, som det er muligt, og dermed har bedre tid til opfølgning på de igangværende foranstaltninger og processer i øvrigt. Vi tilpasser løbende vores organisering, så det passer til opgaveløsningen, og de interne tilbud, så de bedst muligt rettes mod familiernes behov.

Vi ønsker, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har kørekort til bil
  • Har mulighed for fleksibilitet i hverdagen
  • Har faglig viden og interesse for børn og unges udvikling generelt
  • Kan holde fokus på kerneopgaven
  • Er interesseret i, at arbejde ud fra en løsningsfokuseret tilgang(LØFT)
  • Kan mestre mundtlig og skriftlig kommunikation til formålet
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
  • Et team med 6 socialrådgivere som tætte kollegaer
  • Et introprogram ved opstart samt koordinator tilknyttet ift. sparing
  • Tæt samarbejde med socialrådgiverne fra det øvrige Familierådgivning
  • Ledelses- koordinatorsparring med henblik på tydelig faglighed og flow i opgaver
  • Engagerede, ambitiøse, sjove, hjælpsomme og kompetente kollegaer
  • Sagssupervision
  • Gode rammer med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Fleksibel arbejdstid
  • Fokus på trivsel og energi

Som medarbejder i Center for Børn Unge og Familie, har du mulighed for at være med i vores fitnesscenter og vores kunstklub. Derudover har vi vores fælleskommunale velfærdsudvalg med mange forskellige tilbud herunder leje af sommerhuse. Der er også mulighed for at melde sig ind i motionsforening MK70 der tilbyder forskellige sportsgrene.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Løn efter overenskomst og ny løn.

Hvis du vil vide mere:
Kan info indhentes hos dagligleder i Familierådgivningen Maja Deleuran mail: Majde@helsingor.dk, tlf. 29 65 80 82 og på kommunens hjemmeside: www.helsingorkommune.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 24. maj 2024. Stillingen er ledig fra den 1. juni 2024 eller snarest derefter. Ansættelsessamtalerne finder sted på Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør. Vi vil løbende indkalde til samtale.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familierådgivningen, Birkedalsvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043653

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet