BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du gode kollegaer, og kan du netop li’ den der særlige stemning, der er i aftenvagten?
Er du SSA, og har du lyst til at bidrage til arbejdsglæde og kvalitet for borgerne om aftenen? - vi er klar til at byde dig velkommen i Hjemmeplejeenhed 1, hvor vi besøger borgere i den smukke gamle bydel, centrum og ved Strandvejen.
Om arbejdet og teamet
I aftenvagten arbejder vi som SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker, ufaglærte og planlæggere tæt sammen – også med dagvagterne i teamet. Hos os får du gode kollegaer, spændende opgaver og mange muligheder for faglig udfordring.
Vi er netop i gang med at overgå til selvvisiterende sygepleje, hvor SSA’ere og sygeplejersker arbejder tæt sammen bl.a. på daglige ’tjek-ind-møder’. To gange om ugen har vi besøg af vores kollegaer fra visitationen, så vi sikrer et løbende tæt samarbejde omkring indsatser til borgerne. Vi prioriterer en god faglig koordinering og har afsat tid til dokumentation og koordinering både morgen og eftermiddag. Vi dokumenterer i Nexus - er du ny i systemet, skal vi nok hjælpe dig.
Som ny i teamet får du en skræddersyet introduktion/onboarding og en mentor, som du altid kan søge hjælp hos.
For os er det vigtigt, at vi har et godt og givende arbejdsmiljø. Vi har derfor fokus på alles trivsel i hverdagen og arbejder bl.a. med ’den gode køreliste’. Desuden mødes vi jævnligt til sociale arrangementer i teamet og på tværs af enheden.
Vi har både cykel- og bilruter (og el-cykelruter).
Vi leder efter dig, der
- sætter pris på den daglige borgerkontakt
- har en positiv tilgang til opgaverne
- fungerer godt med både samarbejde og selvstændigt arbejde
- er fleksibel, imødekommende og god til at skabe relationer
Hjemmeplejeenhed 1 er en stor arbejdsplads med omkring 150 medarbejdere, der er inddelt i tre tværfaglige teams med hver sin distriktsleder. Vi betjener ca. 700 borgere i alle aldre. Vi bor centralt og tæt på offentlig transport i velindrettede lokaler på Plejehjemmet Grønnehaven på Sundtoldvej (der er fri parkering v. enheden).
Arbejdstid og ansøgning
Aftenvagter køres efter ’5-2 modellen’ med 30 timer/uge.
Du aflønnes efter overenskomst med FOA.
Send os en kort ansøgning og dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelse: 1. august eller efter aftale. Ved ansættelse fremvises straffeattest.
Ansøgningsfrist: 17. juni 2023.
Vil du høre mere eller har lyst til at kigge forbi, før du søger, er du meget velkommen til at kontakte os:
Jumana Mahmoud, distriktsleder Team 1-B
Telefon: 25 31 13 22
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hjemmeplejen, Sundtoldvej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061669