BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familieplejekonsulent
Familieplejen i Helsingør kommune søger fra 01.08.2024 en ny kollega med relevant grunduddannelse eller efteruddannelse. Stillingen er på 37 t. uge.
Vi er et team med 4 familieplejekonsulenter, og vi ønsker en kollega med en bred erfaring indenfor børne- og familieområdet, netværksarbejde/netværkspleje og gerne med erfaring indenfor kommunal forvaltning.
Familieplejen varetager opgaver i størstedelen af kommunens anbringelser af børn & unge i henholdsvis døgnplejefamilier, støttefamilier og børne- og ungehjem. En stor del af arbejdet foregår hvor barnet bor, derfor er en del kørsel påkrævet og egen bil et krav.
Familieplejen er en selvstændig enhed under Familieværftet med tæt samarbejde til familierådgivningen. Fysisk har familieplejekonsulenterne kontor i Stengade 72, 3000 Helsingør.
Dine arbejdsopgaver er primært:
- Matche egnet familie / opholdssted til barnet/den unge i et samarbejde med teamet.
- Sikre at barnet/unge trives og udvikler sig under anbringelsen.
- Via vejledning og supervision, at kvalificere plejefamilien til opgaven med barnet/den unge.
- Sikre at plejefamilierne får den nødvendige efteruddannelse.
- Samt en del administrativt arbejde i forskellige styringssystemer som kommunen anvender.
Vi tilbyder:
- Et spændende og selvstændigt job med store krav til din faglighed.
- Engagerede kollegaer og samarbejdspartnere.
- Stor tværfaglighed og berøringsflader med andre faggrupper.
- Dynamisk hverdag.
- Supervision og efteruddannelse.
Vi forventer at du:
- Har erfaring i arbejdet med børn og unge med særlige behov.
- Kan samarbejde med teamet og tage medansvar for de fælles opgaver.
- Er engageret og tager initiativ i den fortsatte udvikling af Familieplejen.
- Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge egen arbejdstid, samt prioritere i opgaver.
- Er indstillet på, at der er en del administrative opgaver.
- Som person er fleksibel.
Hvis du er blevet nysgerrig efter at høre mere om Familieplejen og indholdet i arbejdet, er du velkommen til at kontakte Familieplejekonsulent Kim Børsen 41 86 83 32, Eva Andersen 25 31 10 14 eller leder af Familieplejen, Majbritt Mortier 41 86 80 97.
Vi henviser til, at du søger jobbet via www.helsingor.dk via knappen ”søg jobbet” i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist er d. 23. juni 2024 kl. 23.59 - Samtaler finder sted d. 26. juni 2024.
Løn og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst og principper i ny løn. Helsingør Kommune kræver, at der indhentes straffe- og børneattest for ansøgere, der påtænkes ansat.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Helsingør Kommune, Stengade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063924