Spændende vikariat som civil konsulent hos Nordsjællands Politi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi søger nogle civile konsulenter til en 6 måneders vikariat.

Om stillingen:
Som civil konsulent i Nordsjællands politi får du et spændende og udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver med fokus på høj faglighed og kvalitet. Du skal arbejde tværfagligt sammen med politiuddannede efterforskere, anklagere, og administrative medarbejdere om sager, hvor der er begået økonomisk kriminalitet.

Om dig:
Vi søger dig, som efter pensionering som polititjenestemand stadig brænder for at gøre en forskel og ønsker at hjælpe borgerne med efterforskning af deres anmeldte straffesager.
Vi har brug for, at du er nysgerrig, effektiv, har gode formuleringsevner og ordenssans, kan tænke systematisk og ikke mindst har et godt humør. Tidligere erfaring med efterforskning af straffesager vil være en fordel, herunder særligt, hvis du tidligere har haft erfaring med sager vedrørende økonomisk kriminalitet.

Vi tilbyder:
Et spændende fagligt miljø, udfordrende arbejdsopgaver samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med inspirerende og fagligt kompetente kolleger. Der vil være mulighed for selv at være med til at planlægge din arbejdstid.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomst i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Arbejdstiden er 20 timer ugentligt.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”hemmelig”. Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, til stillingerne er du velkommen til at kontakte Leder Nicolas Jan Christensen, mail: njc003@politi.dk eller Kim Liin, mail: kli002@politi.dk

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk, om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit
eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 10. juli 2024

Om Nordsjællands Politi
I Nordsjællands Politi er vi cirka 1.000 kolleger, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland. Vi søger kolleger, der vil være en del af en moderne og innovativ offentlig virksomhed, der løser opgaverne med høj kvalitet. Det sigter vi mod ved blandt andet at inddrage og samarbejde med både kredsens borgere, samt den resterende del af samfundet i form af for eksempel kommuner, boligområder og interesseorganisationer.
Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på www.politi.dk samt på Facebook.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Politi, Prøvestensvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075373

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet