BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familieværftet søger Støttekontakt person/Familiebehandler med socialpædagogisk eller psykologisk baggrund til indsatser med unge og familier.
Stillingen er på 37 timer med start fra 1. oktober 2024.
Familieværftet består af to afdelinger, Familieværftet 6-12 år og Familieværftet 12-23 år. Stillingen er en del af Helsingør Kommunes dagbehandlingen, hvor vi er ca. 40 ansatte, og varetager rådgivning og foranstaltninger til familier, børn og unge med særlige behov. Vi er dagligt i tæt samarbejde med Helsingør Kommunes Familierådgivning, kommunens skoler, specialskoler og øvrige samarbejdspartnere.
Du vil blive en del af vores afdeling Familieværftet 12-23 år med tilknytning til Drengebasen.
Dit kommende team arbejder primært med støttekontaktpersons ordninger, efterværnsager og kortere selvforståelsesforløb til unge. Vi inddrager naturligt hele familien i arbejdet med at øge de unges og familiens trivsel.
Indsatserne i Familieværftet har generelt både en individuel og en social dimension. Indsatsen tilpasses efter den enkelte unges og familiesituationen, hvor familien inddrages i at finde de bedst mulige veje at gå. Støtten ydes i form af genetablering af gode vaner og strukturer for både familien og den unge. Opgaverne vil derfor ofte kræve koordinering på tværs af centre og samarbejdspartnere i Helsingør Kommunen.
Vores indsatstyper er mangfoldige og vi forsøger at tilpasse det efter, hvad der er behov for i opgaven. Det vil sige, at vi både arbejder med individuelle samtaleforløb, gruppeforløb eller støtte i hjemmet.
Vi arbejder med unge og familier i meget forskellige udsatte positioner, ligesom der også er unge og familier med ADHD, autisme og psykiatriske diagnoser tæt inden på livet.
Du må meget gerne have praktisk erfaring inden for arbejdet med unge og familier, hvor skoleværing og diagnoser er en del af deres hverdag.
Vi tilbyder
- En ambitiøs arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling.
- Et team af motiverede kollegaer, med stort engagement i familieteamet.
- Indflydelse på egne arbejdstider, som tilrettelægges i forhold til familier og de unge vi skal arbejde med.
- Tværfagligt netværk og samarbejde om opgaven.
- Løbende sparring og supervision
- En løsningsfokuseret tilgang til opgaveløsningen.
Du tilbyder
- Du er uddannet socialpædagog på Bachelor niveau eller er uddannet psykolog med erfaringen inden for området.
- Du kan arbejde fleksibelt både i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaver.
- Du er villig til, at arbejde tværfagligt, har ressourcefokus og er løsningsorientret.
- Du har en kreativ tilgang til din opgaveløsning, og bidrager med ideudvikling i forhold til at løse komplekse opgaver.
- Du har en følelsesmæssig robusthed, og du kan være professionelt nærværende i relationen med forældrene og de unge.
- Du har kørekort og en bil, du er villig til at anvende i jobbet.
Flere oplysninger:
Såfremt du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder
Kasper H. Poulsen på 4186 9561.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, og vi skal gøre opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest på ansøgere, som indstilles til ansættelse.
Ansøgningsfrist den 9. august 2024 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler vil finde sted i starten af uge 34, 2024 med mulighed for anden runde samtale.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Helsingør Kommune, Stengade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078082