BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en engageret og nysgerrig studerende med interesse for kultur, erhverv, turisme og uddannelse?
Har du lyst til at få erfaring fra en politisk styret organisation og se, hvordan din faglighed kan bruges i virkeligheden? Så skal du søge stillingen som studentermedhjælper i afdelingen for Kultur, Erhverv, Turisme og Uddannelse på Helsingør Rådhus.
Som student vil du arbejde med en række praktiske opgaver, og med opgaver hvor du supplerer vores fagområder. Du bliver en del af et team, som arbejder med projekter inden for kultur, erhverv, turisme og uddannelse i Helsingør Kommune. Jobbet giver dig et indblik i hverdagen i en politisk styret organisation og mulighed for at prøve din uddannelse af på vores fagområder. Afdelingen arbejder strategisk og betjener det politiske system, og står for aktiviteter og projekter med byens aktører og borgere.
Stillingen er en studenterstilling på min.8 timer om ugen. Der er mulighed for at planlægge arbejdsugen fleksibelt.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Opgaver i forbindelse med at planlægge og afvikle arrangementer, workshops og events
- Uddeling og transport af turistfoldere og lignende turismeindsatser
- Skriftlige formidlingsopgaver fx i forbindelse med puljer eller fundraising
- Analyse, desk research og data-arbejde
- Mødeindkaldelser, referater, præsentationer og anden intern kommunikation
- Løbende praktiske opgaver fx navneskilte, kopiere materiale eller lign.
Vi forventer:
- At du er studerende inden for et relevant område fx politik, offentlig administration og samfundsfag, kulturformidling eller turisme
- At du har gå-på-mod og er nysgerrig på at lære
- At du arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs – også de mere trivielle
- Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
- Interesse for og kendskab til Helsingørs kultur- og erhvervsliv er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
- En stilling på min. 8 timer om ugen med mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde.
- Mulighed for at arbejde med reelle projekter og få praktisk erfaring
- Et dedikeret team af kollegaer, der står klar til at støtte og vejlede dig
- Arbejdsplads på Helsingør Rådhus, 3 min. fra Helsingør St. hvor der går direkte tog til/fra København.
Vil du vide mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte kulturkonsulent Maja Quist på tlf. 2531 3742 i uge 26, 27 og 32 eller sende en mail på maqui@helsingor.dk.
Send os din ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 12. august 2024.
Du søger stillingen via Helsingør kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden www.helsingor.dk via knappen ”Søg Jobbet”.
Vi forventer at afholde samtaler om eftermiddagen den 15. eller 16. august 2024.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen og glæder os til at høre fra dig.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kulturen, Stengade, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074344