Sygeplejefaglig leder til de midlertidige døgnpladser i Sundhedshuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sætte dit præg på udvikling af vores midlertidige døgnpladser på Helsingør Rehabilitering & træningscenter (HRT), så er muligheden der lige nu!

Vi er på udkig efter en ny afdelingsleder med stærke faglige ambitioner, som har lyst til at være en del af et lederteam hvor vi spiller hinanden gode og leder sammen. Vi kender udfordringerne i sundhedsvæsenet så godt og derfor er det vigtigt for os, at du har lyst til og formår at ’lede tæt på’. Vores medarbejdere har brug for en rollemodel som kan give praksisnær sparring og rådgivning i en hverdag med meget komplekse borgerforløb.
Du skal lede en afdeling med 22 døgnpladser og ca. 30 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere og en farmakonom. Derudover er der et tæt tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter og fysioterapeuter på afdelingerne.
HRT er flyttet ind i Sundhedshuset med 55 døgnpladser fordelt på tre afdelinger, et Akutteam, ambulant rehabilitering og genoptræning for hjemmeboende borgere samt forebyggende indsatser. HRT har i alt 170 medarbejdere og et lederteam, som består af 5 afdelingsledere og centerlederen. HRT er uddannelsessted for både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ergoterapeutstuderende.
Du vil referere til centerlederen af HRT.

Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske med nogle år på bagen og har erfaring med ledelse eller andre koordineringsfunktioner.
Desuden besidder du;

  • gode kommunikations- og samarbejdsevner, personlig gennemslagskraft og evner at skabe følgeskab og give arbejdsglæde
  • evnen til at bevare overblikket, se muligheder i komplekse opgaver og koordinere opgaver i dit lederteam
  • nysgerrighed på andres perspektiver og skaber gode relationer og et godt samarbejde både internt og eksternt
  • Evnen til at arbejde for et godt arbejdsmiljø
  • en god situationsfornemmelse og er troværdig og gennemsigtig i din ledelse
  • et stort fagligt engagement og en stærk tro på MED organisationen
Hvad skal du lave;
Du skal være med til, at videreudvikle et solidt tværfagligt fundament for borgernes rehabilitering og sikre intensive og effektive sammenhængende forløb og din afdeling har et særligt fokus på borgere med erhvervet hjerneskade.
Du skal stå i spidsen for implementering af telemedicin indenfor KOL og hjerte
Du skal gå forrest når borgerne udskrives fra hospitalerne til HRT, da vi ved, at sektorovergange er et risikoområde, bl.a. i forhold til overlevering af sundhedsfaglige informationer om borgeren. Det samme gælder overgangen til hjemmet, så det er også et område, som vi skal styrke for at forebygge genindlæggelser i et tæt samarbejde med vores nye udrednings og rehabiliteringsteam.

Hos os;
Tilbyder vi en organisation med fokus på faglighed, ambitioner og nye samarbejdsformer. Har du ikke været i den kommunale kontekst før, hjælper vi dig godt på vej…….
  • Indgår du i et ledelsesteam, hvor vi vægter en åben og ærlig kommunikation højt og bruger hinanden som sparringspartnere
  • Understøttes vagtplanlægning af vores to super medarbejdere på området
  • Har vi udviklingsmedarbejdere på fuld tid til forbedringsarbejdet og kompetenceudvikling
  • Får du gode muligheder for at arbejde med dit personlige lederskab
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Stillingen er omfattet af Ny løn efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 20. oktober. Vi afholder samtaler i uge 43 og forventer at holde 2 samtalerunder. Tiltrædelse 1. december 2023. Du sender din ansøgning ved at bruge ’knappen’ søg her og du skal også vedlægge dit uddannelsesbevis og CV.

Har du lyst til at høre mere eller komme forbi til en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte Pia Hansen, leder af Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter på tlf. 25 31 14 14 eller på mail pha04@helsingor.dk

Der er røgfri arbejdstid Helsingør Kommune.

Helsingør Kommune kræver, at der indhentes en straffeattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Helsingør Rehabiliterings og træningscenter, Birkedalsvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921175

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet