Tricktyve stjal smykker fra Guldsmed Pade i Helsingør

dato

Torsdag ved middagstid blev der begået et tyveri hos Guldsmed Pade i Espergærde Centret, Helsingør. En mand og en kvinde trådte ind i forretningen og bad om at se nogle forskellige smykker. Under fremvisningen lykkedes det dem at stjæle nogle af smykkerne.

Kvinden beskrives som østeuropæisk af udseende, 35-45 år gammel, 165-168 cm høj og kraftig af bygning. Hun har mørk hud, langt sort hår og talte gebrokkent engelsk. Hun var iført en stor sort dyne-jakke og sort hættetrøje.

Manden beskrives også som østeuropæisk af udseende, 40-45 år gammel, 165-168 cm høj og kraftig af bygning. Han har mørk hud, kort sort hår og talte engelsk med accent. Han var iført en sort kort dunjakke og jeans.

Kilde: Nordsjællands Politi