Helsingør er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Helsingør er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Indbrud i lager, Humlebæk
Klokken 09.34 blev det anmeldt, at der imellem lørdag eftermiddag og søndag morgen var begået indbrud i et lager beliggende på Krogerupvej. Har var der blevet stjålet to ATV’er, hvoraf den ene dog var blevet genfundet i en nærliggende skov.Ukrudtsbrænder skabte mindre brand, Holte
Klokken 14.24 opstod der brand i en hæk på Kong Valdemars Vej, da en beboer på vejen afbrændte ukrudt på en sti op til hækken. Politi og brandvæsen blev sendt, hvor sidstnævnte fik branden under kontrol. Manden med ukrudtsbrænderen blev i forbindelse med branden sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.Kørsel uden førerret, Helsingør
Klokken 15.06 blev en 40-årig mandlig bilist fra Helsingør standset og kontrolleret på Rosenkildevej. Her viste det sig, at han havde sat sig bag rattet, på trods af at hans førerret var administrativt inddraget, og han blev derfor sigtet for forholdet.Røveri, Helsingør
Klokken 16.21 anmeldte en p-vagt, at en aggressiv mand netop havde stjålet hans IT-terminal, som han brugte i forbindelse med sit arbejde.P-vagten befandt sig på en p-plads omkring Murergade, da den aggressive mand henvendte sig med en tidligere udstedt p-afgift, som den pågældende p-vagt ikke havde udstedt.
Manden forsøgte at få p-vagten til at trække p-afgiften tilbage, men da han blev meddelt, at dette ikke var en mulighed, blev han endnu mere aggressiv og fravristede blandt andet den førnævnte terminal fra p-vagten, inden han forlod stedet.
Politiet blev sendt til stedet, og på baggrund af p-vagtens vidneudsagn samt den udstedte p-afgift, som lå i en hæk, blev den mulige gerningsperson, en 62-årig mand fra Helsingør, sidenhen udfundet og afhørt på politistationen, hvor han blev sigtet for røveri.
Mænd i kajak røg i vandet, Rungsted Kyst
Klokken 17.15 blev det anmeldt, at to-tre personer muligvis var væltet i vandet fra deres kajakker ud for Rungsted Kyst. Flere relevante myndigheder blev sendt til området, hvor personerne selv fik fragtet sig til land, hvorefter de blev undersøgt af ambulancer sendt til stedet.Uro i S-tog, toget mod Hillerød
Klokken 20.59 anmeldte en 40-årig mand fra Birkerød, at en gruppe unge mænd verbalt havde generet en ung kvinde i S-toget med retning mod Hillerød, hvorfor den 40-årige havde sat sig imellem, inden han og den unge kvinde havde fortrukket sig til en anden del af S-toget.En patrulje blev sendt til det pågældende tog, hvor en ung mand fik læst og påskrevet, hvordan man skal opføre sig.
Brand, Tisvildeleje
Klokken 21.16 blev det anmeldt, at der var brand i et hus på Bækkebrovej. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor sidstnævnte arbejdede i adskillige timer for at slukke branden. Branden er umiddelbart opstået nær skorstenen, men der skal foretages tekniske undersøgelser i denne uge i forsøget på at fastslå brandårsagen.Anholdt for brug af peberspray, Farum
Klokken 22.56 blev det anmeldt, at der på Gammelgårdsvej var opstået tumult mellem flere personer, da en mand havde sneget sig langs med en parkeret bil, hvorefter han havde åbnet bildøren og sprayet med peberspray mod føreren af bilen, en 26-årig mand fra Farum. En patrulje kørte til stedet, hvor den formodede gerningsmand, en 39-årig mand fra Rødby blev anholdt og sigtet for forholdet. Han var foruden pebersprayen også i besiddelse af en kniv, hvilket han også blev sigtet for.Den 39-årige fremstilles mandag klokken 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby. Han fremstilles foruden ovenstående forhold også for lørdag klokken 19.30 at have påkørt en ambulance forsætligt på Hillerødmotorvejen, hvorved han fremkaldte nærliggende fare for ambulanceførerens og passagerens liv eller førlighed. Derudover fremstilles han også for lørdag klokken 20.45 på Bistrupvej i Birkerød at have fremsat trusler mod adskillige polititjenestemænd, idet han oplyste at være smittet med corona-virus og truede med at smitte polititjenestemændene ved at hoste og spytte på dem.
Lovgivning om euforiserende stoffer, Gilleleje
Klokken 00.20 blev en personbil standset og ransaget på Udsholt Strandvej. Her blev der på en 17-årig ung mand fra Skovlunde fundet en mindre mængde ecstasy, mens der på en anden 17-årig ung mand fra Skovlunde blev fundet en mindre mængde cannabis, hvorfor de blev sigtet for forholdene.Indbrud anmeldt i privat beboelse i Nordsjællands politikreds 27.-30. marts 2020