Undersøgelser af brand i Horserød ved Helsingør er nu tilendebragt

dato

Nordsjællands Politi orienterer om resultater af brandtekniske og retsmedicinske undersøgelser

Undersøgelserne i forbindelse med en kraftig brand i en bolig på Borsholmvej i Horserød den 6. januar 2025 er nu tilendebragt.

 

Der er gennemført brandtekniske undersøgelser og konklusionen fra disse er, at branden var påsat. Der er ikke noget, som indikerer, at branden skulle være påsat af udefrakommende personer.

 

Husets beboere, en 73-årig kvinde og en 63-årig mand blev fundet døde i ejendommen i forbindelse med slukningsarbejdet.

 

Nordsjællands Politi kan oplyse, at de retsmedicinske undersøgelser viser, at begge personer er omkommet som følge af en kombination af kulilteforgiftning og brandskader.

 

Nordsjællands Politi giver ikke yderligere kommentarer eller oplysninger til sagen.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi