Søndag aften klokken 22.26 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om en farlig hændelse ved vandet langs Nordhavnsvej i Helsingør. Seks unge drenge havde klatret op i en blå mastkran og hoppede efterfølgende i vandet. Drengene havde klatret omkring 15 meter op i kranen.
Da politiet ankom til stedet, traf de to 16-årige drenge, som erkendte at have hoppet fra mastkranen. Politiet gav de to drenge en formaning om ikke at genoptage den farlige klatreleg.
Kilde: Nordsjællands Politi