BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den virksomhedsrettede indsats er et afgørende kerneelement i vores beskæftigelsesindsats. Vores resultater og service i forhold til borgerne, og med at skaffe relevant arbejdskraft til de lokale virksomheder inden for lovgivningens krav og rammer, skal du som ny leder stå i spidsen for.
Vi har et godt udgangspunkt. Vi ligger nr. 16 i den seneste udgave af Beskæftigelsesministeriets Benchmark, og vi har et velfungerende team med dygtige virksomhedskonsulenter, der hele tiden hjælper borgere og virksomheder med at finde hinanden. Vi har både fokus på håndholdte forløb, hvor vi finder jobs og praktikker til både ressourcestærke, men også sårbare borgere, samtidigt med vi understøtter de lokale virksomheder med deres behov. Der er dog også fortsat områder, der skal videreudvikles.
I den kommende tid skal vi blive endnu bedre til at understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft, og finde endnu flere virksomheder som vi kan samarbejde med, samt styrke det interne samarbejde mellem jobcenteret og Helsingør Kommune som arbejdsgiver.
Derfor har vi brug for en ny leder af Job og Virksomhedsservice, der både kan skabe resultater ved at udvikle vores virksomhedsrettede indsats og lede medarbejderne i teamet.
Om Job og Virksomhedsservice
Job og Virksomhedsservice består aktuelt af 13 medarbejdere. Ledelsesopgaven består af den daglige ledelse af medarbejderne, udvikling af indsatsen, tæt samarbejde med de øvrige ledere i jobcenteret samt koordinere virksomhedsindsatsen med jobformidlere, IPS-konsulenter og lignende, der er tilknyttet Ungeenheden og andre teams i jobcenteret. Ud over den virksomhedsrettede indsats er koordineringen af jobcenterets boligsociale indsats placeret i teamet, ligesom der kommer et stort fokus på at finde endnu flere virksomhedsrettede forløb for integrationsborgere.
Job og Virksomhedsservice er en del af Center for Job, Borgerservice og Teknologi, der ud over jobcenteret består af Borgservice og Ydelse, Ungeenheden, IT samt Digitalisering. Du bliver en del af centerets ledergruppe sammen med ni andre ledere og centerchefen, hvor vi støtter op om hinanden både fagligt og ledelsesmæssigt.
Om dig
For at udfylde rollen er det afgørende, at du har indgående erfaring med kontakt og samarbejde med virksomheder. Du skal både kunne lede medarbejderne, der har kontakten med virksomhederne i dagligdagen, og selv være i direkte dialog med virksomheder, erhvervsorganisationer og lignende.
Derudover vil det være en fordel hvis du:
- Har erfaring med helhedsorienterede indsatser og forandringsledelse
- Har et strategisk blik og evnen til på samme tid at udvikle indsatsen og holde fokus på en effektiv daglig drift
- Har en tillidsbaseret, inddragende og åben ledelsesstil, hvor der både er fokus på medarbejdernes arbejdsglæde og på, at der skal komme resultater ud af indsatsen
- Er god til at skabe et tæt samarbejde med dine lederkolleger
- Er god til at understøtte et velfungerende samarbejde mellem Job og Virksomhedsservice, de øvrige teams i jobcenteret og andre relevante dele af Helsingør Kommune f.eks. kommunens erhvervsindsats
- Er en tydelige kommunikator både mundtligt og skriftligt
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning og et motiveret CV elektronisk senest 14. marts 2024.
Samtaler afholdes i uge 12 og 14. Mellem samtalerne gennemføres test hos et testfirma og indhentes referencer.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Helsingør Kommune har røgfri arbejdstid. Arbejdsstedet er Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør. Forventet start snarest muligt eller senest den 1. juni 2024.
Som del af stillingen skal du enten allerede have eller være parat til at påbegynde en lederuddannelse.
Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe til konstitueret centerchef, Jan Henriksen tlf. 25312916 eller konstitueret leder af Job og Virksomhedsservice, Mimi Myhre tlf. 41869214.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Job, Borgerservice og Teknologi, Birkedalsvej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999125