Visitator med fokus på tværfagligt samarbejde og udvikling af ældreplejen i Helsingør Kommune

dato

Vil du være en del af vores attraktive arbejdsplads med fokus på borgerne og tværfaglig udvikling?

Motiveres du af tværfagligt samarbejde med borger og pårørende som udgangspunkt? Har du lyst til at arbejde med helhedspleje og borgernær visitation sammen med borger, pårørende, hjemmeplejeleverandører og være med til, at udvikle og implementere Ældreloven?

Giver en varierende og selvstændig hverdag dig trivsel og arbejdsglæde? Bidrager udvikling og fokus på en høj faglighed til, at du er stolt af din arbejdsplads?
Så bliv en del af Forebyggelse og Visitation i center for Sundhed og Omsorg.

Vi er et ambitiøs center og afdeling i spændende udvikling og søger en visitator på 37 timer med tiltrædelse den 1. januar 2025. Vi er en del af Center for Sundhed og Omsorg samt Helsingør Kommune på tværs af forvaltningsområder. Vores kontormiljø er placeret i kommunens Sundhedshus. Vi er én kommune.

Om os
Forebyggelse og Visitation er en dynamisk, tværfaglig gruppe af sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, ledere samt administrativt personale. Vi har fokus på forebyggelse, rehabilitering og aktiverende indsatser. Vi visiterer til rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp, hjælpemidler, boligtilpasninger, hjælpemiddelbiler mv. og udfører forebyggende hjemmebesøg.

Vi har mange interne og eksterne samarbejdspartnere i regionen, almen praksis og med kommunale og private leverandører. Vi er en udviklende arbejdsplads, hvor ansvar, tillid, meningsfuldhed og humor er vores værdier. Vi dokumenterer i Nexus via Fælles sprog III.

Dine nye kolleger er fagligt dygtige, engagerede og humoristiske.
Du vil få en grundig oplæring, og der er løbende mulighed for opkvalificering og personlig udvikling.
Visitatorerne arbejder i teams, har fleksibel arbejdstid, og der er høj grad af frihed til at tilrettelægge arbejdet. Der er også i nogen udstrækning mulighed for at arbejde hjemme.

Om dig
Vi søger en visitator med en sundhedsfaglig baggrund på bachelorniveau som er fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske, som har lyst til at arbejde med udvikling af det nære sundhedsvæsen. Vi søger en som har flere års erfaring fra det kommunale ældreområde og med visitationsarbejde.

Du har gode kommunikative evner og er vant til, at arbejde med elektronisk borgerjournal og har erfaring med at sætte dig ind i lovgivning. Du er god til at skabe overblik, prioritere og skabe struktur i en kompleks og varieret arbejdsdag. En uforudsigelig hverdag håndterer du professionelt og er serviceminded med et godt humør. Selvtilrettelæggende arbejde trives du med, og kan strukturere dine opgaver i samarbejde med et team.

Vi sørger selvfølgelig for en grundig onboarding i vores systemer, arbejdsgange og processer, så du kommer godt fra start.
Stillingen kræver kørekort.

Løn og ansættelsesforhold
Er i henhold til gældende overenskomst med Sundhedskartellet. Der er forhandlet grundlønstrin 9. Der kan ydes tillæg for særlig erfaring og viden på 10.000 kr. årligt. Tillæg for specialistfunktion på 12.300 kr. årligt. Samt et tillæg på 6.600 kr. årligt. Alle tillæg er efter en konkret vurdering og i 01.01.06 niveau.
Helsingør Kommune har forskellige velfærdstilbud til medarbejderne f.eks. kunst- og motionsklub. Helsingør Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Straffeattest
Før ansættelse fremsendes en civil straffeattest.

Ansøgning
Vi afholder samtaler fredag den 14. november 2025 mellem kl. 8.30-15. Ansøgningsfristen er fredag den 7. november 2025 kl. 23.59. Tiltrædelse den 1. januar 2026.

Yderligere oplysninger om stillingen og funktionsbeskrivelse fås ved henvendelse til leder Lene Bergstein på mail lvb04@helsingor.dk eller telefon 25311404. Eller faglig leder Mette Winkelmann mwi46@helsingor.dk eller telefon 25311609.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forebyggelse og Visitation, Sundtoldvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/33156aed-1719-4d9a-ab2b-3665b3a226d0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet