Bliv boligsocial medarbejder i Integrationsteamet i Helsingør Kommune

dato

Er det måske dig, vi søger til vores Integrationsteam?

Har du lyst til at bidrage til en målrettet boligsocial indsats og understøtte borgere i en ny livssituation? Ønsker du at arbejde tæt på borgerne og være med til at skabe trygge rammer for integration i hverdagen?
Så er det måske dig, vi søger til vores Integrationsteam.

Om stillingen
Vi søger en engageret boligsocial medarbejder på 37 timer i et 1-årigt vikariat til en borgernær indsats med fokus på integration, beskæftigelsesrettet støtte, boligvejledning og hverdagsmestring.
Stillingen indebærer en høj grad af tilstedeværelse blandt borgerne og kræver både stærke relationskompetencer, kulturforståelse og en praktisk tilgang til opgaveløsningen. En central del af indsatsen er at understøtte borgernes vej mod arbejdsmarkedet og styrke deres muligheder for at deltage aktivt i samfunds- og arbejdslivet i Danmark.

Om Integrationsteamet
Integrationsteamet består af seks medarbejdere med en bred vifte af opgaver inden for kommunens integrationsindsats. Teamet er organisatorisk forankret i Team Jobparat og Administration.
Vi arbejder helhedsorienteret med borgere, primært fra Ukraine, men også fra øvrige lande, med henblik på at understøtte deres etablering i midlertidig indkvartering og senere egen bolig, forståelse af danske boligforhold og kultur samt tilknytning til arbejdsmarkedet.
Indsatsen sker i tæt samarbejde med daginstitutioner, skoler, boligplaceringsenheden, Team Job og Virksomhedsservice samt Boligteamet. Et centralt fokus er at styrke borgernes evne til at mestre egen boligsituation og skabe stabile rammer, som understøtter deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter, uddannelse og selvforsørgelse.
Vi tilbyder blandt andet danskundervisning på sprogskolen samt boligsociale og beskæftigelsesunderstøttende aktiviteter, der fremmer netværksdannelse, trivsel, integration og forståelse af det danske arbejdsmarked.

Dine arbejdsopgaver

  • at varetage modtagelse af flygtninge ved ankomst til midlertidig indkvartering i samarbejde med modtagelsesansvarlige
  • at bidrage til klargøring samt gennemførelse af ind- og fraflytningssyn i forbindelse med midlertidige boliger og ved behov i egen bolig
  • at vejlede borgere om generelle boligforhold i Danmark, herunder rettigheder og pligter som lejer, daglig drift, vedligeholdelse og kontakt til relevante aktører
  • at understøtte borgernes forståelse af danske samfundsforhold, kultur og arbejdsmarked med henblik på at styrke deres deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter
  • at støtte borgere i at skabe stabile hverdagsrammer, der gør det muligt at deltage aktivt i jobrettede indsatser, praktik, uddannelse eller beskæftigelse
  • at planlægge og gennemføre boligsociale og beskæftigelsesunderstøttende aktiviteter, herunder videns caféer, informationsmøder og fællesskabsfremmende arrangementer
  • at facilitere samarbejde med frivillige og understøtte lokale netværk, der kan bidrage til integration og arbejdsmarkedstilknytning
  • at fungere som kontaktperson og sikre sammenhæng mellem borger, jobcenter og øvrige samarbejdspartnere med fokus på progression mod beskæftigelse og selvforsørgelse
  • at varetage skriftlig og mundtlig kommunikation med borgere og samarbejdspartnere
  • at yde praktisk støtte på indkvarteringssteder efter behov
Vi forventer, at du
  • har stærke kommunikations- og formidlingsevner
  • har erfaring med borgernært arbejde, gerne inden for integrations-, beskæftigelses- eller boligsociale indsatser
  • har forståelse for udsatte borgeres livssituation og behov for støtte i forhold til både bolig, kulturforståelse og arbejdsmarkedstilknytning
  • kan vejlede borgere om hverdagsliv, boligforhold og samfundsforståelse i Danmark
  • arbejder struktureret og kan håndtere en varieret og til tider omskiftelig arbejdsdag
  • er fleksibel og indstillet på opgaver, der spænder fra relations arbejde til praktisk udførelse
  • kan indgå i tæt tværfagligt samarbejde med kolleger og eksterne aktører
  • har fokus på at understøtte borgernes progression mod deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter og selvforsørgelse
Det er en fordel, hvis du
  • har erfaring med integrationsarbejde, boligsociale indsatser eller beskæftigelsesrettede aktiviteter
  • har kendskab til det danske arbejdsmarked og integrationsindsatser
  • har erfaring med at støtte borgere i konkrete, praktiske og beskæftigelsesrelaterede problemstillinger
Praktisk information
Stillingen er kendetegnet ved høj grad af fysisk tilstedeværelse, da opgaverne er direkte rettet mod borgerne. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for hjemmearbejde, men dette kan i særlige tilfælde aftales efter behov.

Ansøgningsfrist m.m.
Ansøgningsfrist senest den 8. juni 2026
Samtaler forventes afholdt den 25. juni 2026.
Startdato: Hurtigst muligt.

Spørgsmål til stillingen? Så ring til fagkonsulent Mikkel Goodall på 25313736 eller områdeleder Susanne Specht Lund på 25313474.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Helsingør Kommune har røgfri arbejdstid. Arbejdsstedet er Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Helsingør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jobparat, Birkedalsvej, 3000 Helsingør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/01f27ef9-c70c-4982-ab9d-62a9b902dc1a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet