Er du typen, der altid har god energi, elsker at snakke med mennesker og gerne vil gøre en forskel for unge? Så er det måske dig, vi mangler i vores team!
Vi søger en frisk og engageret klubmedarbejder til vores ungdomsskole-caféer i Helsingør og Espergærde. Her bliver du en del af et levende miljø fyldt med hygge, aktiviteter og unge, der hænger ud efter skole. Stillingen er deltid, og vi tilpasser timerne, så det passer ind i din hverdag.
Hvad går jobbet ud på?
Som klubmedarbejder bliver du en vigtig del af de unges fristed. Du er med til at skabe en tryg, sjov og inkluderende vibe, hvor alle føler sig velkomne. Du er den voksne, der er tæt på – men stadig nem at snakke med.
Vi leder efter dig, der:
- Er fyldt 18 år
- Har masser af energi og godt humør
- Er udadvendt og tør tage kontakt til unge
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Har lyst til at planlægge og deltage i aktiviteter
- Kan tage med ud på skoler og præsentere Ungdomsskolen for nye elever
- Synes det er sjovt at stå foran et kamera og være med i vores SoMe-team
- Er fleksibel og klar på at hjælpe, hvor der er brug for det
Bonus, hvis du også:
- Er til gaming (PC eller PlayStation)
- Elsker sport eller bevægelse i hallen
- Har kreative idéer til nye aktiviteter og events
Vi tilbyder:
- Et job i et ungt og hyggeligt miljø
- Mulighed for at sætte dit eget præg på aktiviteterne
- Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer
- Erfaring med unge, events og sociale medier
Arbejdstider:
Espergærde: Tirsdag & torsdag kl. 13:30–16:15
Helsingør: Tirsdag, onsdag & torsdag kl. 17:15–20:45
Der kan også være enkelte skolebesøg i dagtimerne samt events i weekender og ferier. Vi vil rigtig gerne have dig, der kan tage vagter begge steder.
Har du spørgsmål?
Så fang Sandra på: Tlf: 41868004 eller E-mail: sse37@helsingor.dk
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Helsingør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Ungdomsskolen, Rasmus Knudsens Vej, 3000 Helsingør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/08d2f24d-765b-470e-a1eb-0a308cf15438